Om at tømme en Bilka for legetøj.

Jeg er virkelig ikke en af dem der kommer i Bilka særlig tit. Inden de åbnede i Fields skete det faktisk så godt som aldrig. Jeg forstår slet ikke at folk kan handle deres hverdagsting der uden at det koster en formue og uden at man kommer hjem med 117 andre ting. Derudover er jeg aldrig helt blevet fanget af konceptet med at kunne købe alt det samme sted.

Men altså, her for knap 2 uger siden drog jeg afsted mod Bilka mens bassens lur blev overvåget af hans far af den grund at der var 30 % på alt legetøj OVENI de tilbud de allerede kører. Og let’s face it, jeg er en sucker for tilbud. Så jeg mængede mig i folkemængden med min alt for lille kurv og pløjede igennem de uanede mængder af legetøj. Seriøst – jeg tror de bestiller legetøj hjem til de dage så hylderne er fyldt.

Vi har et fast budget for julegaver til fætre og kusiner på begge sider men pga tilbuddene har vi nu kunne købe større gaver for samme budget hvilket jeg da synes er lidt en succes. Fik også hamstret et par ting til Anton.

Tips til gode deals:

Stort BOSCH legetøjs-værktøjssæt, normalt 369, tilbud 199, med rabat ca 140 kr.
BRIO skab med vask til legekøkken, normalt 349, tilbud 279, med rabat ca. 170 kr.
Schleich dyr, normalt op til 70 kr pr stk, tilbud 3 for 100, med rabat 3 for 70 kr.

Og her kommer tippET så – IGEN PÅ SØNDAG ER DER 30 % PÅ ALT LEGETØJ, OGSÅ NEDSATTE VARER. Kataloget er på deres hjemmeside….

#absolutikkesponsoreretindlæg

Reklamer

Black Friday!

Jeg er normalt ikke meget for adoptere diverse amerikanske traditioner og helligdage – Valentins Dag og Halloween, nej tak. Og for den sags skyld også nej tak til kalkun til jul. Men Black Friday, der må jeg alligevel hoppe med på vognen med et STORT ja tak. Er i forvejen ret glad for rabat, især i forhold til ting til bassen som jo bare koster knaster. Og hvad er mere ærgeligt end når de julegaver man købte i december er på tilbud i januar? Så hellere købe dem på tilbud! Og det kan man i stor stil idag.

Jeg har samlet de bedste tilbud og sorteret de fesne fra (fx tror jeg ikke pompdelux skal regne med det helt store black friday rush når deres tilbud er 10 %):

House of kids giver 25 % på alt (med få undtagelser) med koden HAPPY og den gælder idag.

Fætter BR i Frederiksberg Centeret giver 25 % på næsten alt mellem 18 og 21 idag. Mon ikke det også gælder andre steder?

Babysam giver 20 % på næsten alt.

Parcellet giver 25 % med koden BLACK

Babyhome giver 20 % på næsten alt

Mylillelimon giver 20 % på alle ikke nedsatte varer med koden blackfriday

Trendbazaar har 20 % på alt og fri fragt ved køb over 199 kr.

Heaven4kids har 40-60 % på alt – fx Reima overtøj!

Phister og Phillina har lanceret en ny kollektion “Black” som er på tilbud idag på deres webshop.

Stylepit har black friday tilbud.

Der var dem jeg har indtil videre – skal nok opdatere i løbet af dagen hvis der kommer flere gode! Skal jeg selv shoppe? Næ nej, jeg tømte en Bilka for legetøj sidste weekend så de fleste julegaver er købt! Mere om det i et andet indlæg :-)

ByKier konkurrence – hjælp os med at vinde!

ByKier konkurrencen som jeg skrev om tidligere kører stadig. Jeg valgte Carinas bud med den fine forklaring:

Bykier laver sko, sandaler og støvler af høj kvalitet, der en vigtig del af børns univers. Men Bykier er mere end bare en sko, de er eventyrlige og skal derfor lave sko med navne efter forfattere og deres karakter i eventyr og historier (danske og svenske forfattere).
F.eks. kan en sko hedde Andersen/Blixen/Lindgren (Efter H.C Andersen, Karen Blixen, Astrid Lindgren) eller Hans/Grethe, Britta/Bosse/Ole (alle vi børn i bulderby). Vinterskoene skal selvfølgelig have navn efter vintereventyr såsom karaktererne i Snedronningen eller andre vintereventyr/forfattere med association til vinter.
Mit konkrete bud på et navn til sandalen er derfor: Lindgren.

Carinas bud blev valgt som en af de 10 finalister ud af 17 deltagende blogs! MEN pt ligger Carina og jeg på en 3. plads – der er langt til toppen men vi tror på det. Har I ikke lyst til at hjælpe os?

STEM på os HER.

Det fungerer bedst fra computer. Hvem ved – måske kommer der en spændende konkurrence med en god præmie her på bloggen hvis vi vinder :-)

En neon-ræv!

Efter en veloverstået eksamen i torsdag besluttede jeg mig for at holde læse-fri weekenden over inden jeg skal til at tage hul på endnu en (SUK!) tyk bog. Sammenfaldet blev at jeg frøs noget så meget om mine øre da jeg cyklede hjem fra selv samme eksamen og at bassen lå og sov da jeg ville hente ham fra vuggestue så jeg blev nød til at fordrive en halv times tid i den nærliggende garnbutik.

Resultatet af diverse sammenfald, undskyldninger, overbevisninger og overspringshandlinger blev denne hue med både neon og ræv! Den er strikket i frihånd hvilket desværre betød at jeg fik strikket en der var for lille som måtte pilles op og strikkes om. Men den er trods alt så hurtigt strikket igen at det ikke gør noget.

Garnet er essentials big fra rico design i neon-koral og Álafosslopi fra lopi i grå. Begge dele er købt i garnbutikken på Godthåbsvej. Huen er strikket på pind 7 i ren retstrik og har fåen en ræv-pompom på toppen som er købt hos skindhuset. Jeg var så forudseende at købe to pompom’er når nu jeg var derinde så jeg kan strikke endnu en hue i nogle andre farver måske?!

Så mangler jeg bare en vinterjakke, et par vinterstøvler, et varmt halstørklæde og nogle pæne vanter – så kan vinteren bare komme an… øhhhh travlt? nej da….

hue