DIY – Barnedåbsinvitationer

IMG_4959.jpg

Lillesøster skal selvfølgelig døbes ligesom bassen blev det. Med to små børn har vi denne gang valgt at ville lave så lidt som muligt selv og derfor booket brunch på en café tæt på kirken. Netop udsigten til ikke at skulle lave så meget andet – og lillesøsters gode sovehjerte – gav mig mod på at lave invitationerne selv, sådan semi altså.

Invitationerne er købt i Søstrene Grene hvor en pakke med 4 eller 5 koster en 10’er. De kommer med hvide kvadratiske kort og fold-selv-konvolutter i forskellige farver. Jeg købte nogle lysegrå-sølv-agtige.

IMG_4963.jpg

I word kan man under sideopsætning indstille papirstørrelsen så jeg har blot målt kortene (14,5 cm x 14,5 cm) og selv printet dem på vores almindelige printer. Det giver mulighed for at skrive navne på alle invitationerne istedet for “kære ……….” som udfyldes i hånden bagefter. Skrifttypen er Hanzipen SC regular.

IMG_4962.jpg

Billederne er købt på pixum.dk hvor 25 polaroid-look-a-like billeder koster 39 kr. Jeg valgte 25 ens billeder men man kan også få 25 forskellige for samme pris.

Til slut er der lavet hul i kort og billede med en ganske almindelig hulmaskine og de to ting er bundet sammen med en lyserød sløjfe lavet af bånd fra Søstrene Grene til 5 kr for en rulle.

De små hjerte-klistermærker på billederne og de store runde klistermærker som konvolutterne lukkes med er også fra Søstrene Grene men nogle jeg havde på lager.

DIY – Sengetøj med piping

Anton har fået en juniordyne i sin tremmeseng – babydynen lå altid bare som en lille bylt nede i fodenden så det var tid til en der fylder lidt mere. Med juniordyne følger juniorsengetøj og sådan noget koster, hold nu fast, typisk 499 kr. pr. sæt. Det er godt nok pricy! Så selvom jeg godt kan lide rigtig mange af dem der kan købes – og jeg kan nævne i flæng; soft gallery, ferm living, by nord, cam cam osv, så har jeg simpelthen ikke råd lige pt. Heldigvis er det rimelig straight forward at sy selv så her følger min vejledning. Jeg garanterer ikke for at den er sy-teknisk korrekt, men den fungerer.

Der skal bruges:

Stof – bomuld, fx poplin. Mål afhænger af størrelse og bredde.
Piping / tittekant.
Grosgain-bånd (alternativt trykknapper eller lynlås)

Babysengetøj måler 70 x 100 og 40 x 45.
Juniorsengetøj måler 100 x 140 og 40 x 45.

Punkt 1
Vask og stryg stoffet. Jeg har op til flere gange sprunget det her skridt over og det giver bare et dårligere resultat så selvom det er kedeligt så gør det!

Punkt 2
Placer stoffet ret mod ret og klip til dynebetræk og hovedpudebetræk. Mht hovedpuden så laver jeg et “overlap” da jeg ikke synes det er rart at ligge med hovedet på bånd, knapper eller lynlås. Derfor klipper jeg et stykke på 40 x 45 og et stykke på 40 x 65.
Husk at ligge sømrum til!!
IMG_2661

Punkt 3
Jeg kan godt lide at hjørnerne er afrundede og synes også det er nemmere i forhold til pipingen. Jeg bruger en skål fundet i køkkenet til at tegne efter så de bliver ens, det kan gøres i frihånd men det giver ofte problemer med at få dem til at passe sammen senere.
IMG_2662

Punkt 4
Det lange hovedpude-stykke klippes midt over så man har to der måler 40 x 32,5 (+sømrum).

Punkt 5
Alle stykker overlockes rundt i kanten – alternativt zigzagges.

Punkt 6
Fastgør pipingen hele vejen rundt med knappenåle. Sæt nålene på tværs så du kan sy hen over dem. Jeg sætter pipingen et par milimeter inde så jeg er sikker på at overlocksømmen ikke bliver synlig. Samlingen kan laves som vist på billedet – bare husk at den helst ikke skal være der hvor åbningen på betrækket skal være, det bliver ikke så pænt. Pipingen sys fast hele vejen rundt på det ene dyne-stykke og det pude-stykke som måler 40 x 45 (+sømrum).
IMG_2663
IMG_2664

Punkt 7
Læg de to dynestykker ret mod ret og sæt knappenåle hele vejen rundt. Start ved de to hjørner på den ene korte led (der hvor åbningen skal være) og arbejd op ad de lange sider – selvom stykkerne er klippet helt ens ender det ene altid med at være længere end det andet (i hvert fald for mig) og det kan man regulere på denne måde uden det gør noget (se billede).
På de to pudestykker laves et ombuk ved de rette hjørner og der laves en stikning. Det ene stykke placeres ret mod ret med det stykke med pipingen. Bagefter lægges det andet ovenpå også ret mod ret. Sæt knappenåle rundt.
Både dyne og pudebetræk sys hele vejen rundt. Sy på den side hvor pipingen allerede er syet fast, så kan du se den første stikning. Den nye stikning skal sidde længere inde end den første, helst helt inde ved den runde del af pipingen men det kan være svært synes jeg.

HUSK AT LADE CA. 40-50 CM STÅ ÅBEN PÅ DEN ENE KORTE LED AF DYNEBETRÆKKET!
IMG_2665
IMG_2671
IMG_2672
IMG_2666

Punkt 8
Vend begge dele om. Nogle vælger at stoppe her. Jeg syer oftest en pyntestikning hele vejen rundt, især hvis det ikke er lykkedes mig at få skjult syningerne ved pipingen ordentligt.

Punkt 9
Jeg bruger bånd ved åbningen da jeg synes poplin er for tyndt til trykknapper og jeg hader lynlåse. Men man kan gøre lige som man lyster. Voila. Sengetøj.
IMG_2677
IMG_2676

DIY – Slyngevugge

Et sovende barn i den nye slyngevugge

Et sovende barn i den nye slyngevugge

Jeg har både læst og hørt om de der babyer som bare bliver lagt i deres seng og så falder i søvn uden et kvæk. Sådan en baby er min ikke. Min er sådan en der skal svøbes som en isvaffel i sin dyne og så vugges så meget at det nemmeste er at sidde og hoppe på en motionsbold med ham i armene. Det er HÅRDT for arme og skuldre. Løsning – slyngevugge i fjeder! Men, men, en smuuule pricy. Sådan en fætter koster nemlig 1799 kr fra ny. Har derfor selv kreeret en, det er ikke billigt, men billigERE end at købe den. Hvis jeg selv skal sige det er den blevet ret så flot og mine skuldre er allerede mere afslappede af bare og sidde og gynge vuggen end at have 5 kgs baby i armene. Ahhh.

Det skal man bruge:
3 meter stof. Jeg brugte kraftig hør bestilt på Stof og Stils hjemmeside til 69 kr. pr. meter.
Tværpind. Min er købt på sneglehuset.com til 89 kr.
Karmbeslag. Mit er købt på sneglehuset.com til 199 kr.
Fjeder. Min er købt på mamaslife.dk til 230 kr.
Slyngering. Min er købt på mamaslife.dk til 25 kr.
Karabinhage eller nylongjord til at sætte mellem slyngering og fjeder. Vi fandt noget på lager i hjemmet.
Madras. Kan købes eller kreeres selv. Vi brugte lagenlærred og fyld fra en monteringspude som var på lager i hjemmet.

Man kan også købe en pakke med karmbeslag, fjeder, slyngering, nylongjord og tværpind hos mamaslife.dk til 450 kr.

Punkt 1
Klip et stykke stof på 1 m x 2,55 m. stykke 1
Klip et stykke stof på 1 m x 40 cm. stykke 2
Klip to stykker stof på 40 cm x 40 cm. stykke 3a og 3b
Klip 3 strimler stof på 1 m x 3 cm. Stykkerne 4a, 4b og 4c

Punkt 2
Stykket 2 overlockes eller zigzagges på alle kanter. På de to langsider laves ombuk på 1 cm som stryges fast. Find midten på stykke 1 og læg stykke 2 herpå. Stykket skal fungere som en forstærkning i bunden af vuggen hvor barnet ligger. Sæt fast med nåle og sy to stikninger langs hver langside hvor ombukket er lavet.

Punkt 3
Overlock / zigzag alle sider på stykke 1. Ligesom ved stykke 2 laves ombuk på de to lange sider som stryges fast. Her sys een stikning i hver side til at fæstne ombukket med.

Det skal ende med at se sådan her ud i bunden af vuggen.

Det skal ende med at se sådan her ud i bunden af vuggen.

Punkt 4
Tag stykke 3a og 3b og klip to hjørner ved siden af hinanden afrundede. Overlock / zigzag kanterne hele vejen rundt på hvert stykke. Sy de to stykker sammen mellem de to skarpe hjørner, vend rundt og pres med strygejern. Dette stykke skal fungere som et “hovedgærde” og skal derfor sys fast på stykke 1 ud for forstærkerstykket (stykke 2). Er nemmest at vise med billeder:

Inden det sys fast.

Inden det sys fast.


Når det er syet fast.

Når det er syet fast.

Punkt 5
Træk stykke 1 gennem slyngeringen og sy de to korte sider sammen så der dannes en stor ring af stoffet med forstærkerstykket nedadtil og udenpå.

Punkt 6
Fold de tre strimler 4a, 4b og 4c på midten så de måler 1,5 cm x 1 m. Overlock / zigzag så du har tre snore/strimler.

Punkt 7
Den ene strimmel bindes rundt om stoffet under slyngeringen. Dernæste foldes stoffes i begge sider og sættes ind i hakket i hver side af tværpinden. De to resterende strimler bindes fast om stof og tværpind i hver side.

Ved slyngeringen opadtil

Ved slyngeringen opadtil


Ved tværpinden

Ved tværpinden

Punkt 8
Slyngeringen monteres i den ene ende af fjederen med karabinhage eller nylongjord. Fjederens anden ende monteres til karmbeslaget. Med fjederen følger en sikkerhedssnor som skal bindes fast til slyngeringen, gå gennem fjederen og bindes fast til karmbeslaget. Så er den der hvis fjederen skulle springe hvilket jeg har svært ved at forestille mig.
Madrassen lægges i.

Det færdige resultat

Det færdige resultat


Det færdige resultat

Det færdige resultat


Det færdige resultat

Det færdige resultat


Det færdige resultat

Det færdige resultat

DIY – Tøjdyrsslange

Mr. Snake

For et godt stykke tid siden kørte der en konkurrence hvor man kunne vinde en makeover af et børneværelse bl.a. sponsoreret af Ferm Living. Det færdige resultat kan ses her og der var her at jeg fik øjnene op for Mr. Snake som ligger rundt på puslebordet på det nye børneværelse. Mr. Snake er egentlig ‘bare’ et tøjdyr, men kan bruges som sengerand el.l. Dog koster Mr. Snake 699 kr hvilket jeg synes er lidt i overkanten så jeg kastede mig over at kreere en selv. Med lidt input fra min mor endte valget på en babyvelour-udgave som er dejlig blød!

Materialer: Babyvelour i forskellige farver – jeg købte 8 x 25 cm og så lå min mor inde med 2 farver så vi endte på 10, man kan sagtens bruge færre. Mit er købt hos Stof 2000 for i alt 160 kr. Bomuldsstof til “inderslange” – i mit tilfælde fundet på lager så derfor 0 kr. Sort og hvidt filt til øjne, jeg købte et ark af hver i Panduro Hobby, 14 kr. Stofrest til tunge, fundet på lager, 0 kr. Fyld – jeg købte monteringspuder i IKEA (“INNER”) og tog fyldet fra dem da det klart er den billigste løsning. Jeg brugte 4 1/2, pris 15 kr. pr. stk, i alt 75 kr. Totalpris ca. 250 kr.

Fremgangsmåde: Ferms slange er 180 cm lang men de skriver ikke diameter eller omkreds så jeg måtte sjusse mig frem og endte med at lave velourstykkerne 45 cm lange. Man kan sikkert sagtens klippe dem ud men jeg skar dem med et patchwork-skærehjul hvilket gør det nemmere at få dem lige. Jeg målte ikke rigtig men skar 3 stykker i hver farve i forskellige tykkelser. De er derefter syet sammen på overlocker til den ønskede længde nås. Jeg stoppede ikke rigtig i tide hvorfor min slange nu er ca. 240 cm :-/ UPS! Øjnene klippes ud i filt og sys på (kan sikkert limes men tror det ender med filtøje i babymund) og tungen sys og vendes. Jeg lavede begge dele i frihånd. Slangen sys nu sammen hele vejen i siden og rundt i hovedet hvor tungen sys ind, halen skal stå åben. Dernæst sys en inderslange af bomuldsstof som fyldes så meget som man nu synes med fyldet fra puderne. Det kan evt betale sig at putte inderslangen ind i velourhylsteret og så fylde men det er også muligt at samle til sidst. I halen lavede jeg en løbegang og førte elastikbånd igennem som så er bundet så halen rynker sig sammen. På den måde kan velourhylsteret tages af og vaskes hvis (når) baby brækker sig ud over slangen…

Det færdige resultat:

IMG_3558

IMG_3562

IMG_3561

Spørgsmålet er så bare lige hvor 2,5 m. slange skal bo henne når nu baby ikke har sit eget værelse men mere bare en hyggekrog… Det kan evt. anbefales at lave slangen liiiidt mindre.

DIY – Barnevognskæde

Barnevognskæde

Barnevognskæde

For ikke så lang tid siden lavede jeg et indlæg omkring barnevognskæder – her – hvor jeg havde besluttet mig for at købe den fra Place de Bleu. Men, på trods af mails og besøg på deres adresse på Blågårds Plads lykkedes det hverken at få en eller bare høre om de lavede den i drengefarver. Så selvom jeg var klar til at kaste penge efter dem, så har de altså nærmest tvunget mig ud i at kopiere dem på det groveste :-)

Ideen er fuldstændig efter deres, en kæde med små vimpler og pompom’er på spidserne men farverne er ret anderledes end deres som er lidt pastel. Jeg har valgt at gå cirkus-all-in.

Materialer: 7 forskellige farver bomuldsstof. Jeg købte hos 25 cm af hver hos Panduro Hobby til i alt 70 kr. 1,5 m. skråbånd, jeg har købt mit hos StofSalg og betalt 8 kr. 7 garnrester (evt. adopteret hos mor/mormor/veninde). PomPom”maskiner”. Evt. to plastikringe til montering på barnevognen. Jeg købte mine på Babygear.dk til 12 kr for 2. I alt ca. 90 kr.

Fremgangsmåde: Vimplerne laves ligesom til den store flagkæde, se her. Jeg valgte at lave de små her 6 cm brede og 7 cm høje. Det passer godt med 7 flag i forhold til barnevognens bredde. PomPom’er laves på pompom”maskiner” eller på papforme og dampes så de puffer op inden de klippes til og sys fast på vimplernes spidser. Skråbåndet kan enten bindes direkte på vognen eller på plastikringene som så kan sættes på vognen.

DIY – Flagkæde / Vimpler

Der har været lidt stille på bloggen et par dage. Jeg har nemlig været et smut i jylland hos svigerforældrene og nydt et par dages afslapning samtidig med at nogle så trælse, praktiske ting som at have bilen til service og få den støvsuget blev ordnet. Men inden vi tog afsted i søndags fik jeg syet en flagkæde som skal pynte på babyens seng. Sengen var det allerførste vi købte til baby kort tid efter nakkefoldsscanningen fordi vi fandt en Juno i god stand på den blå avis. Da vi ikke vidste om det var en drenge-bebs eller en pige-bebs malede vi den cremehvid og den er blevet så fin men også meget neutral. Derfor har jeg syet flagene til at hænge rundt på ydersiden af sengen så den bliver lidt sjovere!

Materialer: 6 forskellige slags stof (jeg købte 4 patchwork-stykker i Stof & Stil og lå inde med 2 ensfarvede) samt 5 m. kantebånd. Jeg gav 80 kr. for stoffet og 13 kr. for kantebånd så der er for 93 kr. materialer i alt.

How to: Jeg lavede en skabelon i pap og tegnede den så af med kuglepen på de forskellige stykker stof. Jeg valgte at lave 3 flag af hvert og tegnede derfor 6 på hver. Derefter blev de alle klippet ud med 0,5 cm sømrum og strøget glatte inden de kunne sys sammen to og to. For at få spidserne spidse er det bedst at sy ned til spidsen, sy et enkelt sting “på tværs” eller vandret og så sy op igen. Sømrummet klippes af ved spidsen men kan blive ved resten af kanten. Til slut skal flagene vendes (jeg brugte en tyk strikkepind til spidserne), stryges glatte og sys på række i kantebåndet. Jeg satte dem med 5 cm imellem. Så er de ellers klar til at komme på sengen :-)

Flagene syet sammen og klar til at blive vendt

Flagene syet sammen og klar til at blive vendt

Vendt og strøget

Vendt og strøget

Færdig og klar til at pynte på sengen

Færdig og klar til at pynte på sengen

Færdig og klar til at pynte på sengen

Færdig og klar til at pynte på sengen

Hjemmegjort babytrøje

Indrømmet – jeg er lidt stolt. Jeg har nemlig SELV strikket en trøje til bebs. Ikke at jeg er i tvivl om at den lille fyr nok skal blive pakket ind i strik fra top til tå – der er nemlig masser i familien og omgangskredsen som er en del mere fikse med strikkepindene end jeg er. Men den her har jeg selv lavet. Det tæller virkelig på affektions-værdi-kontoen.

Min kære mor (+ dennes veninde) har været så søde at diske op med jordens nemmeste opskrift som selvfølgelig ikke kan gengives men som vist også var norsk. Det vigtigste var at den var nem nok til at give mig en succes-oplevelse! Trøjen blev strikket på vores ferie til Cambodia i efteråret og tog derfor under to uger. Samme søde mor som leverede opskriften har også syet trøjen sammen og sat knapper i for mig.

Hjemmestrikket babytrøje

Hjemmestrikket babytrøje

Hjemmestrikket babytrøje

Hjemmestrikket babytrøje

DIY – Pandebånd med sløjfe

Så fik jeg kreeret endnu en ting til mig selv – og kan mærke at det der strikkenoget langsomt kommer tilbage til mig! Igår var jeg i garnbutik med min mor og kom til at købe et enkelt nøgle garn – udelukkende fordi det var så dejligt blødt og absolut ikke fordi jeg havde nogle planer med det. Men – et pandebånd kan man vel altid bruge!

Materialer: 1 nøgle Linea Pura Cashsilk og pinde str. 7.

How to: Slå 15 masker op og strik perlestrik til båndet når næsten rundt om hovedet – det giver sig så det må gerne være et par cm for småt som udgangspunkt. Sy sammen. Slå 8 masker op og strik ca. 5 cm perlestrik. Rynk pandebåndet ved hæftningen og sy det lille bånd om så hæftningen skjules. Voila, pandebånd med sløjfelook.

Pandebånd med sløjfe

Pandebånd med sløjfe

Pandebånd med sløjfe

Pandebånd med sløjfe

Pandebånd med sløjfe

Pandebånd med sløjfe

DIY – Halsrør

For rigtig længe siden – måske et år eller mere – fik jeg en stor pose rigtig lækkert lilla garn af min mor som var en trøje hun havde strikket men trevlet op igen fordi hun ikke var tilfreds (!). Lidt pinligt var det så at jeg havde glemt alt om strikning og derfor bare begyndte at strikke ret derudaf og tænkte at det nok kunne blive et halstørklæde. Måtte dog sande undervejs at jeg havde strikket det for bredt så derfor lavede jeg det om til et halsrør som egentlig har ligget i en pose siden da og ventet på at få hæftet ender og blive monteret. Da jeg så hev det frem her den anden dag synes jeg alligevel at det var synd at bruge det fine garn så kedeligt så derfor ville jeg egentlig hækle en fin kant på. Googlede derfor løs efter ideer og endte med noget helt andet – fundet på denne blog. Ideen passede helt perfekt da jeg allerede havde lavet halsrøret så da jeg havde et ærinde i Roskilde den anden dag kørte jeg et smut forbi Stof & Stil (eller er jeg den eneste der stadig kalder det Peters Resthal?) og fik neon-snor, snorstopper og ende-dimser. Samme aften, efter knap 15 minutters indsats var halsrøret færdigt. Er meget tilfreds!

Hjemmestrikket halsrør med neon-snor

Hjemmestrikket halsrør med neon-snor

Hjemmestrikket halsrør med neon-snor

Hjemmestrikket halsrør med neon-snor