Madplan uge 44

Indrømmet, uge 43 er udgået. Vores mindste bandit har fejlet NOGET, muligvis mundbetændelse, som har gjort hende til sutte- og flaskefornægter og resulteret i så mange søvnløse nætter i uge 43 at jeg ikke engang kan huske om vi fik aftensmad. Det gjorde vi nok. Tror jeg.

Uge 44 gik bedre!

Mandag: Laksekebab med frisk pasta og broccoli. Opskrift på laksekebab fra LCHF-kogebog. Fisken var et stort hit hos Anton!

img_9269

Tirsdag: Rugbrødsdag.

img_9270

Onsdag: Ældste-bassen livret. Spagetti med kødsovs. Laves kun når en af os har fri og kan sætte den over om formiddagen så den kan nå at simre hele dagen lang :-)

img_9273

Torsdag: Det går først nu op for mig at jeg har glemt at fotografere den! Nå men det var en hel kylle-rylle basse med harissa, brune ris og bønner. Det smagte fint men måske lidt kedeligt og kunne ikke helt veje op for at der jo ikke kommer sprødt skind når man sjasker den ind i harissa!

Fredag: Tomatsuppe (den der færdigslags fra Karolines Køkken) med creme fraiche, suppehorn og flûtes.

img_9291

Lørdag: Spiste vi ikke hjemme!

Søndag: Hjemmelavede flæskestegssandwich lidt a la Meyers. Burgerboller, flæskesteg og svær, hjemmelavet rødkål, æbler, drueagurker og dressing (mayo, creme fraiche, sennep, æblecidereddike, salt, peber).

img_9301

Reklamer

Madplan uge 42

Mandag: Mexi-pandekager med krydret hakket oksekød, børnevenlige grøntsager, ris, salsa og ost.

img_9190

Tirsdag: Vegetardag. Linsedeller med frisk pasta og gnavegrønt. Jeg fulgte opskriften til punkt og prikke men de blev altså lidt (meget) klatkage-agtige. Men fine nok. Har ikke über-optur over dem og der blev absurd mange.

img_9193

Onsdag. Rugbrødsdag. Læg mærke til at jeg kæmper med at udrydde linsedellerne.

img_9196

Torsdag: Jerk-marineret kylling, salat af broccoli, avocoda og radiser med dressing. Ris til børnene. Kylling og salat er opskrifter fra LCHF-kogebøgerne.

img_9202

Fredag. Alene med børnene – derfor, kulsvierpasta fra en Mickey Mouse kogebog jeg havde som barn! Mega-ufotogent og mega comfort-food. Nemt og et hit hos børnene, især den mindste.

img_9205

Lørdag: Suppedag. Hønsekødssuppe med kød- og melboller og brød til. Anton nægtede både suppe og begge slags boller. Fuldstændig. Såå det gider jeg nok ikke lave igen foreløbig. Glemte også billedet midt i aftensmad-stressen.

Søndag: Hurtigsaltet torsk på grøn bund (spinat, asparges, grønne bønner) med ovnfritter af kartofler og gulerødder. Der skulle have været blomkåls-hollandaise til indtil jeg nærlæste opskriften der indeholdt vanvittige mængder af smør og æggeblommer. Det blev blomkålsmos istedet. Fisk og mos er variationer af opskrifter fra LCHF-kogebøgerne.

img_9240

Alene på pinden

Denne her weekend er jeg alene på pinden. Min bedre halvdel er på sin årlige jagttur til Bornholm så ungerne og jeg må klare os så godt vi kan til søndag aften. For at det ikke skal være løgn har størstedelen af resten af min familie også valgt at forlade Sjælland.

Og klare os, det kan vi jo sagtens. Det er trods alt mine unger så selvfølgelig kan vi klare en weekend alene. Vi skal også nok både få rent tøj på, mad i munden  OG hygge os – ingen tvivl om det. Men vi kommer heller ikke udenom at når man er to om tingene til hverdag så er rutinerne indrettet derefter – således at der normalt er en der kan tage sig af banditterne men dens anden laver mad og på samme måde er der en der kan putte mens den anden rydder op og vasker op. Det smarte ved den konstellation er selvfølgelig at alt er ordnet når ungerne sover og vi begge kan falde omkuld i sofaen. Normalt er det også mig der har nattetjansen og Faren der står op med banditterne om morgenen. Begge dele lander vist på mig her i weekenden. Fuck, er det nu det er vintertid?

For at starte weekenden helt skævt så ringede de fra ældste-bassens børnehave at han nok skulle hentes. Han havde fået noget i øjet og forsøgt at løse dét problem selv ved at gnubbe øjet grundigt med sæbevand. Så jeg hentede en noget grådlabil dreng med et lettere bordeaux øje. Med bassen på cykel, lillesøster i vognen og Mor her på gå-ben satte vi retning mod apoteket lige som regnen begyndte at vælte ned. Anton græd og både han og jeg var gennemblødte og lillesøster, der som den eneste var i ly for regnen under et regnslag, var aldeles utilfreds med det og kæmpede en brav kamp for at hive regnslaget af. Det gik helt galt da det gik op for drengen med sæbeøjet at Mor mente at fredagsslik ikke skulle indkøbes i Candy Megastore men i Kvickly som ligger rimelig meget mere i den rigtige retning. Så jeg udvalgte nøje min pædagogiske strategi og bestak barnet med både slik, chokolade og et ninjagoblad, smed løbecykel ombord på klapvognen og bar ham hjem.

Vel hjemme var det tid til at få vendt skuden så alle mand blev skiftet over i tørt nattøj og der kom legetøj og dyner på gulvet og tegnefilm på fjernsynet. Aftensmaden kom usandsynlig tidligt på bordet og var alt andet end nærende. Begge unger blev puttet uden så meget som et kvæk og det lykkedes endda at dryppe sæbeøjet med kun 2 forældrehænder til rådighed. Da klokken slog 19 sov de begge, lejligheden var ryddet og vasketøjet hængt op. Så lige nu går det meget godt!

Måske jeg burde gå i seng meget snart? Når nu det er mig der skal op kl 6 imorgen tidlig når Bassen vækker hele hytten ved at råbe ELLY! Det ER morgen!

Godnat herfra :-)

 

Madplan uge 41

Sidste uge blev en kort madplan da vi endte med at tage i sommerhus fredag-lørdag-søndag. Men resten kommer selvfølgelig her:

Mandag: Fiskefrikadeller med ovnkartofler, råkost og remo. En gammel klassiker og et hit hos begge børn.

img_9121

Tirsdag: Spicy thai-græskarsuppe med creme fraiche, lime, kylling til fyld og brød. Anton synes den var lidt stærk men med en stor klat creme fraiche og masser af kylling røg hele portionen ned. Opskrift fra LCHF – Året rundt.

img_9142

Onsdag: Rugbrødsdag spicet op med tunsalat. Løg på sidelinjen da den 3-årige så kører tunsalat ned i massevis.

img_9147

Torsdag: Butter chicken med brune ris, mango chutney og creme fraiche. Kokkereret af manden i huset som insisterede på at han fulgte opskriften – den blev meget stærk! Bassen måtte give op mens jeg klarede en portion med lidt creme fraiche. Smagen er derudover lækker! Opskrift fra LCHF – Året rundt.

img_9151

I weekenden var vi som  nævnt i sommerhus hvor vi blev vartet op med krebsehale-madder fredag aften og lasagne lørdag. Søndag kapitulerede vi og hev ungerne med på McD. Mindste-bandittens første tur og hun var ret så tilfreds!

Madplan uge 40

Som jeg måske har pippet om så er det ikke ren sushi og rosé at leve på barselsdagpenge og SU. Med det sagt er det jo heller ikke vandgrød og luftfrikadeller – men nok en gylden mellemvej. Herhjemme har problemet nok nærmere været at vi handler ind fra dag til dag og trasker rundt i de samme retter hele tiden, kødsovs, frikadeller, pizza og forfra. Groft sagt. Nu har vi taget kampen op og forsøger at lave madplan og handle til hele ugen og få prøvet nogle nye retter.

For at holde mig selv i ørene og huske på hvad der fungerede – og hvad der ikke gjorde, bliver madplanerne dokumenteret her!

Facts:

  1. Budgettet er 1000 kr pr. uge og dækker alle måltider, madpakker, bleer, modermælkserstatning, rengøringsartikler og lignende.
  2. Hver uge indeholder suppe, fisk, kylling, oksekød, vegetardag og rugbrødsdag. På vaskeægte daginstitutions-vis.
  3. Den 3-åriges helt ærlige dom vil fremgå.
  4. Tingene serveres i gryder og pander herhjemme – så billederne er råt for usødet og alt andet end stylede.
  5. Vi følger ingen kur, religion, diæt eller lignende. Dvs at vi udskifter særingredienser som glutenfri soya med almindelig soya, sesamolie med almindelig olie osv.
  6. 2 børn – need I say vi spiser tidligt. Tingene tager altså IKKE timevis at lave.

Med de ord – kommer her madplanen fra den netop overståede uge.

Mandag: Laks med dukkah samt bønner og spicy fetadip. Pasta til børnene. Rent hit hos den 3-årige! Opskrift fra ‘LCHF – mæt og slank’

img_9062

Tirsdag: Kartoffel-porresuppe med cremefraiche, bacon og brød. En klassiker herhjemme som vi ved bassen kan lide.

img_9074-1

Onsdag: Sesam/soya-marinerede kyllingelår med grøntsagsspagetti. Rigtig pasta til børnene. KÆMPE hit hos bassen og langt fra nok kyllingelår. Opskrift fra ‘LCHF – mæt og slank’.

img_9089-1

Torsdag: Rugbrødsdag – og der blev spist forskudt. Derfor ingen dokumentation.

Fredag: Hakkebøffer med gul mos, smørstegte svampe med cashewnødder og bearnaise. Mosen og svampene er fra ‘LCHF – mæt og slank’ – de voksne var ret tilfredse, bassen – not so much. Men hakkebøfferne var han vild med!

img_9111-1

Lørdag: Æggekage med kartofler og stykker af kyllingepølser i. Tomater og bacon på toppen og ristet rugbrød med smør. Der kommer normalt også avocado ovenpå herhjemme men den var langt fra moden. Højt elsket ret hos bassen. Var tænkt som vegetardag men det faldt lidt til jorden.

img_9115-1

Søndag: Frikadeller med kartoffelmos og brun sovs. Salat af agurk, feta, granatæblekerner og ristede mandler fra LCHF-kogebogen. Godkendt af barnet – undtagen fetaen.

img_9116-1

Er der mon nogen der kan anbefale goder steder at finde inspiration til, eller madplaner? Så smid endelig en kommentar herunder.

7 gode ting ved at min barsel snart er slut!

Om 2 uger har mindsten-bassen vuggestueplads – og det er faktisk ganske okay. Der er meget ved det der er lidt træls, men faktisk også en del som bliver ret fedt:

  1. Pengene. PEN-GE-NE. Jeg fremstiller måske mig selv lidt træls her, men helt ærligt så er det ikke superfedt at få det hele til at køre rundt på barselsdagpenge og SU. Så løn, jeg glæder mig til at vi ses!
  2. Fridage med ældstebassen. Han har haft det ultimativt mest rolige år hvor det eneste vi har skulle nå var skovbørnehavebussen hver 3. uge. Til gengæld har han nærmest ingen fridage haft, helt bevidst, men det er vist en anden snak. Når banditten starter i vuggestue og jeg på job, så skal vi vist have os nogle fridage af og til, ham og jeg.
  3. Ikke at være den der laver, fodrer og rydder op efter bandittens 5 daglige måltider. Faktisk  synes jeg hele min dag går med at skære bidder ud, mose ting, overtale hende til at spise det og tørre det op fra gulvet bagefter. Jeg betaler gerne en vuggestueplads for at nogle andre overtager bare 2 måltider om dagen.
  4. At min egen kostplan forhåbentlig ændrer sig til det bedre så min morgenmad ikke består af en rest havregrød med jordbærmos og min frokost ikke er de afskårne kanter fra et bondebrød med smøreost.
  5. At komme i Frederiksberg Centret og blive helt glad over at der er nye varer på hylderne. Fordi jeg ikke var der igår. Og i forgårs.
  6. At Kvickly-bageren ikke skuler ondt til mig fordi jeg hver evig eneste dag henter den gratis børnebolle. Også selvom jeg ikke skal have andet.
  7. Måske får Fisher Price klaveret endda lov til at overleve når jeg ikke skal høre følgende x 20 i timen; “en gammel bonde havde en hund og Bingo var hans navn, B-I-N-G-O, B-I-N-G-O og Bingo var hans navn”. Måske er det alligevel snart at finde i Mødrehjælpens vindue.

DIY – Barnedåbsinvitationer

IMG_4959.jpg

Lillesøster skal selvfølgelig døbes ligesom bassen blev det. Med to små børn har vi denne gang valgt at ville lave så lidt som muligt selv og derfor booket brunch på en café tæt på kirken. Netop udsigten til ikke at skulle lave så meget andet – og lillesøsters gode sovehjerte – gav mig mod på at lave invitationerne selv, sådan semi altså.

Invitationerne er købt i Søstrene Grene hvor en pakke med 4 eller 5 koster en 10’er. De kommer med hvide kvadratiske kort og fold-selv-konvolutter i forskellige farver. Jeg købte nogle lysegrå-sølv-agtige.

IMG_4963.jpg

I word kan man under sideopsætning indstille papirstørrelsen så jeg har blot målt kortene (14,5 cm x 14,5 cm) og selv printet dem på vores almindelige printer. Det giver mulighed for at skrive navne på alle invitationerne istedet for “kære ……….” som udfyldes i hånden bagefter. Skrifttypen er Hanzipen SC regular.

IMG_4962.jpg

Billederne er købt på pixum.dk hvor 25 polaroid-look-a-like billeder koster 39 kr. Jeg valgte 25 ens billeder men man kan også få 25 forskellige for samme pris.

Til slut er der lavet hul i kort og billede med en ganske almindelig hulmaskine og de to ting er bundet sammen med en lyserød sløjfe lavet af bånd fra Søstrene Grene til 5 kr for en rulle.

De små hjerte-klistermærker på billederne og de store runde klistermærker som konvolutterne lukkes med er også fra Søstrene Grene men nogle jeg havde på lager.

Forældretesten # 1

Både søndag og mandag var bassen en smule skidtmads om natten uden at være sådan rigtig syg, men i håbet om at tage det i opløbet holdt vi ham hjemme tirsdag.

  • tirsdag er den eneste dag i ugen hvor faren har undervisning fra 8-17. Dvs han tager afsted ved 7-tiden og kommer hjem omkring kl 18. Bassen vågnede 6:38 og faldt i søvn på sofaen ca. kl 17. Dvs 20 min med dobbelt forældre-dækning og 10 timer med mor alene på pinden.
  • fjernsynet var tændt uafbrudt fra kl. 6:38 til 14:30. No shit. Og igen fra 16:30 til bassen gik kold. Vi har ikke skyggen af TV eller ipad-kvote lige pt. Det skal nok komme. Måske.
  • jeg fik både redt senge, lagt vasketøj sammen, tømt opvaskemaskinen og ordnet lillesøsters flasker x 2.
  • jeg bagte boller med bassen og havde begge unger med på både bibliotek og legeplads.
  • lige da jeg synes jeg havde allermest styr på det der mor-halløj valgte den ældste at tage en nedsmeltning på trappen hvorefter jeg trak stor-grædende 3-årig op på 4. sal og bestak ham med kage. Note til selv, må huske at læse op på bedre opdragelses-strategier.
  • da dagen sluttede var begge unger i live og mætte. Morgener og eftermiddage alene med begge unger kan ikke få pulsen op længere, jeg klarede sgu en HEL dag!

 

En træls start

Allerede til første jordemoderkonsultation blev jeg spurgt om jeg havde planer om at amme. Ja selvfølgelig skulle jeg da amme, der er jo ingen tvivl om at sådan giver man sit barn den bedste start på livet og man skal da være rimelig hårdfør for at melde ud at det vil man ikke – selvom man måske ikke har ønsket om at amme. Men jo, jeg ville gerne amme. Det er jo bare lidt nemmere, lidt billigere og skide hyggeligt. Bassen blev kun ammet 2 mdr, set i bakspejlet så var det at han ikke tog ordentlig på ikke det eneste problem. Han sov dårligere og var udtalt frustreret når han skulle ammes. Da flasken blev introduceret faldt der ro på men han nægtede også amningen totalt. Han var sulten. Meget sulten. Med flasken kom maden endelig og den kom hurtigere så hvem ville ikke vælge det?

Pga min ‘mislykkede’ første amning var jeg i ammeambulatoriet under min graviditet og der blev lagt en god plan. Lillesøster skulle bare amme, amme, amme, særligt i starten for så ville produktionen være nemmere at få op senere hen. Jeg var optimistisk og forberedt da hun kom til verden – og stolt over hvordan hun bare hapsede fast og suttede løs som havde hun aldrig gjort andet. Hun fortsatte nærmest non-stop i 50 timer og allerede dagen efter fødslen måtte jeg første gang ringe smågrædende til ammevejledningen på hospitalet fordi hun havde suttet hul. Men planen var den samme, hvis jeg virkelig ville amningen så var det bare at fortsætte.

På dag 2 kom jordemoderen for at lave hørescreening og PKU. Amningen blev nøje vurderet og der var intet galt med sutteteknikken, lillesøster var bare sulten og stærk. Så stærk og ivrig at mælken allerede var løbet til! Så jeg fortsatte og fortsatte, på trods af at det gjorde mere ondt at lægge hende til end at føde hende. Hver gang blev sårene revet op og min lille pige gylpede blod op efter hver amning. Med gode råd fra familie og venner blev der smurt, pakket ind i plastre, klude og luftet. Men det blev faktisk kun værre og selvom lillesøster ikke græd så trillede der mange tårer i det lille hjem.

På dag 7 vågnede jeg med brystbetændelse. Ikke den der am-det-væk brystbetændelse men den slags der kræver antibiotika fire gange dagligt i 10 dage. Igen var beskeden at sårene sagtens kan hele og amningen komme op og køre for dem der rigtig gerne vil. 

Næste uge gik ikke meget bedre, jeg endte med at benytte min relativt nye autorisation og supplere antibiotikaen med en kur mod svamp i lillesøsters maddepot. Svamp kræver bare lige at man også kogevasker hele hjemmet og desinficerer dets beboere – and so we did. Samtidig søgte jeg nettet tyndt i håbet om en mirakelkur, kun for at finde samme besked, alle kan amme hvis bare de vil. 

Har man læst lidt om amning ved man at nedløbsrefleksen styres af oxytocin – også kaldet kærlighedshormonet. Selvom at vi naturligvis var fyldte med kærlighed til vores nye lillesøster, så var der efterhånden ikke en dråbe oxytocin til stede i min krop. Derimod var mit adrenalinspejl forholdvis højt og hver amning føltes som en fight-or-flight situation! Det kan derfor heller ikke undre at mælkeproduktionen pludselig faldt, hvilket kun fik lillesøster til at hænge ved brystet døgnet rundt. Ikke noget der hjalp på sårene kan jeg afsløre!

På dag 12 var vi til kontrol på hospitalet, brystbetændelse-fri men fuldstændig slidt i bund. Ammedamen nåede kun at bede mig om at ridse forløbet op inden tårene trillede ned at kinderne mens jeg prøvede at redegøre for 12 dages amme-helvede. Ammedamen var overraskende nok den første der meldte ud at det nok ikke ville lykkes. Uden nogen form for evidens var hendes erfaring at sårene nok kunne hele, hvis altså mælken stod til alle sider og jeg kun behøvede at amme 20 min hver 4. time. Men hvis produktionen skulle op og lillesøster blive mæt så skulle hun jo have lov til at ligge der nærmest non-stop som hun efterspurgte. Og dét fremmer altså ikke sårheling.

Jeg var tyndslidt, faktisk fuldstændig fyldt op af hormoner, følelse af fiasko og dårlig samvittighed over ikke at nyde tiden med lillesøster. Så vi sagde stop. Ammestoppet handlede ikke om at jeg ikke ville, men om at lillesøster ikke trivedes og at jeg ikke var i stand til at være mor for hverken hende eller bassen med så mange smerter.

På trods af alle gode intentioner måtte vi altså give op efter kun 2 uger. Lillesøster er mæt og glad på flasken. Hun er også fuldstændig forstoppet hvilket da er pissehårdt – for hvis bare min trælse krop kunne finde ud af at amme så ville hendes mave have det fint. Det er altså lige en daglig reminder om at hun ikke får den bedste start på livet pga mine manglende amme-kundskaber.

Jeg har det efterhånden bedre. Sårene er ikke helet helt endnu, så det er svært at tro på at de ville have gjort det med en sideløbende amning. De mentale sår er heller ikke helt lægt, hold nu kæft hvor kan hormoner, forventninger og mælk få en ned med nakken. Men ammedamen havde nogen overraskende gode pointer – 1) Det handler ikke om hvor meget man vil det og det er fandme dårlig stil at det er det man kaster i hovedet på alle nybagte mødre! (sidste del tilføjet af moi) og 2) Jeg var skidegod til at være gravid og føde og man kan sgu ikke alt.

Nu prøver jeg at lægge hele amme-affæren bag mig og ikke tænke mere på det. Istedet nyder jeg lillesøster og bassen alt hvad jeg kan.

Dengang bassen kom til verden

Nu hvor fødslen unægteligt nærmer sig, så kommer man jo til at tænke på sin første fødsel. Jeg elsker at læse fødselsberetninger, en lidt sjov liking man vist først får når man selv skal føde eller har født. På trods af dette har jeg aldrig skrevet min egen, men i anledning af den forestående fødsel kommer den her.

12. Februar 2013

Terminsdagen. Desværre den dag hvor vi måtte sige farvel til min farmor hvilket selvfølgelig fyldte alt.

18. Februar 2013

6 dage over tid og dagen hvor vi måtte aflive vores hund. En ting er at være stor, tung og træt af at vente men når ventetiden er så træls får man kun et større behov for at det hele snart vender.

21. Februar 2013

Igangsættelsessamtale hos jordemoderen som skal overtales lidt for at lave den famøse hindeløsning. Vi skal til begravelse senere på dagen og hun er overbevist om at fødslen vil gå igang af hindeløsningen og det ville jo være noget rod. Vi går dog derfra med hindeløsning og tid til igangsættelse på RH 2 dage efter. Hverken hindeløsning eller begravelse kan dog sætte skub i noget og babyen bliver hvor den er.

23. Februar 2013 

Vi har først tid til igangsættelse kl 17 og det føles som den længste dag nogensinde. Vi går en lang tur i centrum for at fordrive tiden inden vi spændte møder op på fødegangen om eftermiddagen – endelig sker der noget! Efter CTG og undersøgelse kan jordemoderen konstatere at jeg er 2 cm åben og at de sagtens kan tage vandet, det gør de bare ikke om eftermiddagen! Så jeg kan jo tage hjem og slappe af og komme igen næste morgen kl 8. På det tidspunkt føltes det som at skulle vente 12 dage mere. På vej ud af døren får jeg dog en tablet som kan hjælpe det lidt på vej  natten over. Vi kører noget nedslåede hjem igen og henter thai-mad på vejen.

De absurd mange plukveer som jeg hele tiden har haft begynder faktisk at bide en smule ved 20-tiden. Jeg ligger mig ind for at sove lidt men falder aldrig rigtig i søvn. Omkring kl 22 er der fuld smæk på veerne som kommer hamrende uregelmæssig men ofte en 2-3 stykker oveni hinanden så pauserne er kortere end veerne. Kæresten bliver beordret i seng da han har været på nattevagt mellem d. 22 og 23. februar og nu ser det jo ud til at der sker noget. Jeg tilbringer tiden i vores stue men udsigt ned til Falkoner Allé hvor lettere berusede mennesker er på vej i byen mens jeg oppe fra lejligheden hvæser ‘de skulle bare vide’ ud mellem tænderne.

24. Februar 2013

Kort tid efter midnat ringer jeg til fødegangen for at fortælle at jeg nu faktisk er i fødsel. Har lovet mig selv at tale ordentligt til diverse sundhedspersonale jeg kommer til at møde så jeg strammer mig an. Men sådan en 1. gangsfødende der har haft veer i få timer og ikke skriger i røret imponerer ikke jordemoderen i den anden ende, som synes at 2 panodiler og et varmt bad samt lidt søvn ville gøre mig godt. Fik tænkt, men ikke fremstammet, tror hun selv jeg kan SOVE? Hvis jeg mener det er virkelig nødvendigt kan jeg jo ringe tilbage en time efter.

Jeg beslutter mig for at trække den så længe som muligt hvis jeg skal slippe igennem nåleøjet hos telefonjordemoderen og klokken er derfor næsten 3 da jeg ringer igen. Stadig med veer der kommer hulter til bulter men med masser af kraft – og jeg ved jo at mit udgangspunkt var 2 cm så jeg kommer jo heldigvis ikke derind og får at vide at jeg er lukket som østers. Er derfor lidt mere bestemt da jeg meddeler at vi kommer!

Vi når fødemodtagelsen omkring kl 3. Alle snakker om at køreturene er så forfærdelige men det husker jeg nu ikke. Synes tværtimod at de 20 min jeg skulle ligge stille med CTG-en var ganske forfærdelige. Dog har jeg, surprise, rigtige veer og er 4-5 cm åben til telefon-jordemoderens overraskelse så vi bliver sendt på en fødestue. Inden da spørger de om smertestillende og her beder jeg allerede om en epidural. Ikke fordi jeg ikke kunne holde det ud, men bassen var skønnet rimelig stor og jeg havde en forestilling om at det ville tage minimum 30 timer at få ham ud så hellere være på forkant. Jeg bliver dog startet ud på lattergas og da først de får skruet godt op for den ligger jeg og knuger masken som min bedste ven.

Ved 6-tiden bliver den famøse epidural lagt. Narkoselægen som har fået tjansen bliver den første som jeg hvæser en smule af da han begynder at remse bivirkninger op. ‘Jeg ved det godt!’ hvisler vist ud gennem mine tænder. Den ligger heller ikke supergodt den epidural men godt nok til at jeg blunder lidt den næste halvanden times tid indtil jeg skal vende mig i sengen og mærker et lille plop. Får tilkaldt den jordemoder som netop er mødt ind og får bekræftet at vandet er gået.

De næste 2 timer er dem jeg husker som ganske forfærdelige. De der overgangsveer som de godt kan lide at kalde dem var fandme stride. Jordemoderen mente at jeg bare skulle følge min krop men her fik jeg vist også lettere bestemt sagt at jeg ikke havde den fjerneste anelse om hvad min krop ville. Samtidig forsvandt al effekt af epiduralen og de slukkede den vist også men jeg sølle lå og prøvede at ryste noget ud af plastiksprøjten som var klistret fast til min skulder. Jordemoderen, som heldigvis var en erfaren og bestemt en af slagsen, dirigerede mig rundt til højre og venstre, på siden og på ryggen for at gelejde bassen ned og ud – og med ganske god effekt.

Omkring kl 09:30 er det tid til sådan at presse for alvor. Jordemoderen påstår at han nok skal være født 5 veer senere og da dette ikke er sket hvisker jeg noget i stil med ‘hun løj!’. Det begynder dog at spidse lidt tid og jeg hører godt at hun snakker med både afdelingsjordemoder og børnelæge fordi CTG’en ikke er vildt pæn, men til dem begge påstår hun at de ikke behøver at komme da han er født om lidt. Denne gang har hun ret, kl. 09:51 kommer vores basse til verden med et ordentlig skrig. Som det første skider han på maven af sin mor og det er derfor en storhylende baby der ligger på min mave og skøjter rundt i fostervand, mekonium og snask. Men han var jo lige som han skulle være, kun 3280 g. mod de skønnede knap 4 kg og 52 cm lang. Efter et par timer holdt han endda op med at skrige og 6 timer efter fødslen pakkede vi ham i bilen og tog ham med hjem.

Tænk at vi snart står midt i det hurlumhej igen!