Wheat Lagersalg 2014

Igår besluttede jeg mig for at udnytte mit børn-i-byen abonnement og tage til VIP lagersalg hos wheat. Sidst jeg var forbi wheat regnede det og alt var stoppet indenfor og jeg gik igen uden noget som helst, så var virkelig i tvivl om jeg skulle tage afsted. Men mens bassen sov sin middagslur kørte jeg mod nordhavnen og det var bestemt ikke et dumt valg. Det var større end jeg længe har set det med kasser über alles – både inde og ude.

De får stadig absolut bundpoint for organiseringen, jo jeg fandt tøj i str 18 mdr der hvor der stod 18 mdr, men jeg fandt det også ved str 12 år, 10 år osv. Ligesom at der lå masser af tøj til store børn blandet i babytøjet. Desuden skulle man lige spotte at str 18 mdr altså fandtes både inde og ude.

Klog af tidligere erfaring var jeg jo afsted uden barn så jeg kunne heldigvis gennemgå det hele nogenlunde systematisk men alligevel løb jeg tør for tålmodig og jeg aner derfor ikke om jeg fandt alt hvad der var at finde.
Lige så dårligt organiseret det er – lige så gode er priserne. 3 bluser eller bodyer for 100 kr, 3 heldragter for 200, skjorter / tunika for 50 kr, shorts og sweatshirts for 80 kr, forårsjakker og overtræksbukser for 100 kr osv. Det er billigere end H&M!

Heldigvis har Anton både en lille kusine på 10 mdr og en veninde på 6 mdr så jeg fik også rodet lidt i pigebunkerne og der var bestemt også fine ting at finde.

Min fangst blev:

IMG_4334

Fire natdragter (280 kr i alt, før 800 kr) og 2 cardigans (200 kr i alt, før 660 kr). Alt i str 18 mdr – næste størrelse.

IMG_4335

Masser af langærmede bluser både i 12 mdr og 18 mdr (3 for 100 kr, førpris 70-150 kr pr. stk), skjorte 18 mdr (50 kr, før 279 kr), sweatshirt 18 mdr (80 kr, før 279 kr).

IMG_4337

3 T-shirts str 12 mdr (3 for 100 kr, før 70-150 kr pr stk), Shorts str 12 mdr (80 kr pr par, før 200/230 kr), Body (50 kr før 129 kr) og badeshorts 80 kr.

Så er der taget hul på næste størrelse – det er ellers første gang at kassen med tøj i næste størrelsen har været fuldstændig tom. Men det er nok godt at starte, bassen er vokset 6-7 cm de sidste par måneder efter vintersygdommen har sluppet sit tag og længde-stilstanden.

BOCK Cph Lagersalg 2014

bock

Igår tog jeg et smut til Lagersalg hos BOCK Cph – mit første lagersalg i år (missede Norlie)! Anton har ikke noget fra BOCK selvom jeg længe har sukket over flere af deres fine ting. Men, mit nye liv på SU sætter mange begrænsinger på prisniveauet for børnetøj og der ligger BOCK laaangt over, selv på udsalg. Der var særligt en trøje jeg bare ville have og kæresten havde endda sagt god for at den ikke var for tøset så da jeg havde lidt tid for mig selv igår tog jeg afsted.

sted Det bliver holdt i Waterfront Shopping i Hellerup på 1. sal hos danseplaneten. Man skal ikke kækt tage elevatoren op på 1. sal nede fra p-kælderen som jeg gjorde. Så ender man midt i wellnesscenter og føler sig noget forvirret. Man skal faktisk UD af centeret og rundt til langsiden ved vandet og så op ved danseplaneten som ingen skilte har. Lagersalget er der også idag indtil kl 16.

udvalg Der er virkelig meget! Både fra nyeste kollektion og også nogle ting som jeg ikke kan finde på hjemmesiden og som altså må være ældre. Udvalget er særlig stort i dragter, veste, huer, halsørklæder og vanter og vist egentlig også i leggings. Trøjer og kjoler er der bestemt også men ikke i alle farver og størrelser. Desuden var der tæpper, uglepuder og legetøj. Jeg var på jagt efter størrelse 18-24, både til mig selv og nogle med pigebørn og der var det svært at finde nogle specfikke ting, der var der lidt mere i de lidt større størrelser.

priser Føromtalte trøje jeg kom efter til Anton koster lige omkring de 500 fra ny (gisp!), hvilket også er derfor den heller ikke blev købt på udsalg til 40 %. På lagersalget kostede langt de fleste ting i 70 % bomuld / 30 % uld 200 kr og 2 for 350 (jeg skulle også købe for andre og fik derfor trøjen til 175), ren uld kostede 250 – to for 450. huer, halstørlæder og vanter kostede mellem 50-100 og så 3 for 150-250. Dragter 200 kr. Legetøj 50-75 kr. Tynde leggings og strømpebukser 60 kr. Hun er virkelig sød hende der har det og gav mig fx rabat selvom jeg kun havde 2 hue/halstørklæde og ikke 3.

udbytte HELDIGVIS var trøjen der i rette størrelse og godkendt farvekombi – YES! Derudover skulle jeg faktisk ikke have noget men købte et par leggings og så en sød hue med matchende halsedisse her til foråret i brun. Har nemlig købt brune forårssko til bassen og en mint mini a ture forårsanorak (fra trendsales – tror ikke de laver farven i år). Det kommer til at passe sk*degodt sammen :-)

Nedenstående ting er fra den nye kollektion og ting som jeg er ret sikker på jeg så derude :-)

bockcollage

MOLO Lagersalg 2013

Idag gjorde jeg noget der enten kunne sende mig i kassen med de seje mødre eller i kassen med komplet åndssvage. Jeg hentede nemlig Anton tidligt og tog ham med de offentlige – til mololagersalg – i regnvejr – rimelig langt væk. Det kunne ende i komplet katastrofe med skrigende barn og langt hjem. Heldigvis (hvilket jeg stadig glemmer hele tiden) så trives mit barn jo faktisk bedre når vi er på tur og der sker noget end når vi er derhjemme så han tog det bare så flot og var i sit es under hele turen. Forstår stadig ikke de mødre der står med et dybt ulykkeligt barn på armen og bare roder videre i tøjbunkerne. GÅ. SÅ. HJEM. og trøst dit ulykkelige barn.

Den knap så tjekkede mor havde ellers prøvet at pakke alt, men selvfølgelig glemt sutter. Heldigt at man så kan gribe en enkelt reservesut i vuggeren. Knap så heldigt når ungen pludselig har spyttet den ud og man kravler rundt på et hårdt betongulv mellem børnetøj og prøver at finde den ENESTE sur man har med for at undgå krise på vej hjem. Til gengæld må det siges at være et mirakel at sutten faktisk blev fundet.

Sted: Kulturkajen Docken, Færgehavnsvej 35, Østebro. Masser af parkering, p-vagter og barnevognsparkering udendørs. Bus 26 næsten til døren.

Udvalg: Øv, hvor var jeg bare skuffet. Jeg må snart indse at det er noget helt andet at tage på lagersalg efter tøj i de større størrelser end det var i størrelse nyfødt. Dengang fik jeg altid en masse gode ting. Nu sker det sjældent. Idag gik jeg efter størrelse 80 men på det bord lå der 7 forskellige ting, hvoraf der var 2 sommerdragter og 1 par shorts og der er vi slet ikke endnu. Ville også gerne have haft en fleecetrøje eller fleeceheldragt i str 80 men der var faktisk ingen af delene i en drengefarve. SLET ikke. Måske det var en dum disposition at komme en time efter åbningstid. Måske de fylder op de næste par dage? Selvfølgelig kunne jeg ikke grave amok med Anton på armen men har hørt flere der var skuffede. Udvalget til piger så bedre ud.

Priser: Det bliver dyrere og dyrere men er selvfølgelig stadig billigere end i butikkerne. Jeg havde egentlig hapset en prisliste men Anton spiste den. Men flyverdragt 500, softshelljakke 200, softshelldragt 300, heldragt 150, bluse 125, basis 50 / 3 for 100, fleecejakke 175. Resten kan jeg ikke huske :-/

Udbytte: Jeg havde faktisk kun en softshelljakke og en heldragt i hånden da jeg gik mod kassen men faldt over en kasse med basisting og fik derfor også 4 fine bluser. Jakken kostede 200, heldragten 150 og de fire bluser fik jeg for 125 i alt. Men må indrømme jeg er skuffet.

foto-23

Småfolk lagersalg 2013

Bloggen her har stået stille længe. Alt for længe. Jeg har virkelig tænkt på den hver dag og ønsket jeg havde tiden og overskuddet men det har bare ikke været der imellem studiestart og vuggestuestart. MEN jeg vil jo så gerne så NU får bloggen lidt tiltrængt hjerte-lunge-redning. 

Da lagersalgssæsonen er skudt igang igen er det oplagt at starte der.

For lidt over et år siden stod jeg i Holbæk med en lille-frø i maven som vi lige havde fået at vide var en lille dreng. Derfor rodede jeg løs i bunken med drengetøj str 56 og fandt faktisk virkelig mange gode sager. I år er den lille-frø 6 mdr og vejer knap 8 kg og bruger bestemt ikke str. 56 længere men vi tog turen igen.

Lidt om Småfolk 2013:

Sted: Østerled i Holbæk. Der er sg* langt til Holbæk. Men altså. Vi kan nok heller ikke kræve alt er i København men en smuuule tættere på ville give højere point. Vi gjorde dog en ægte udflugt ud af det med køreslik og hotdogs på tanken. 

Udvalg: Der var virkelig mange ting. Både tøj, overtøj, håndklæder, stofbleer, gummistøvler, tasker, huer, strømpebukser, you name it! Dog var der rigtig meget sommertøj som kortærmede bodyer og jeg ved altså ikke hvad størrelse A bruger til sommer. Sidste gang fandt jeg rigtig meget fordi str 56 ikke er den mest søgte. Heldet var bestemt ikke med mig i samme grad i str 74. Der blev fyldt op ind i mellem så det var godt lige at blive og snuse rundt og så kigge kasserne igen. 

Priser: De fuskere havde hævet priserne med en 10’er! Men stadig billigt. 90 for en heldragt, 80 for en body, 70 for en bluse, 80 for et håndklæde, 30 for en stofble. 

Udbytte: Er ikke fjollet med så mange af drenge-printsene så derfor blev det ikke til så meget – og det blev meget gråt i gråt! Fandt selvfølgelig masser af fint i størrelser jeg ikke skulle have og pigetøj som A nok ville hade mig for at putte ham i. Man finder altid det man ikke skal bruge. 

Her er hvad jeg fik:

Image

2 heldragter, 3 bluser, 1 håndklæde og 2 stofbleer. 

Alt i alt køreturen værd hvis man kan gøre det til en hyggelig udflugt. Ved dog ikke lige om vi kommer igen næste år når A nok ikke sover i heldragter længere. 

Petit by Sofie Schnoor Lagersalg 2013

I tirsdags drog mødregruppen og jeg ud i det gode vejr for at tage på det første lagersalg! Det er ikke mange jeg er været til efter lille hr. utilfreds’ fødsel men nu er vi efterhånden der hvor jeg godt kan have ham med – og med den pludselige vejrændring mangler han faktisk tøj. Jeg har åbenbart valgt kun at købe vintertøj i alle størrelser da jeg var gravid. Det var ikke den succes jeg havde håbet på – jeg elsker ellers Petit by Sofie Schnoor, men sikke et rodet lagersalg… Selv uden barn på armen havde jeg ikke gidet roderne bunkerne systematisk igennem.

Sted: Kulturkajen Docken. THE place at holde lagersalg efterhånden. Ikke lige supernemt at komme til men vejret var dejligt og så er det OK at gå fra Nordhavn og derud.

Udvalg: Der var ret meget børnetøj, især pigetøj. Men hvor er det bare TRÆLS med stort T, jysk udtale og det hele når alt bare ligger i bunker komplet blandet sammen. Jeg tror de oprindeligt havde stillet det i kasser med de samme ting i, i alle størrelser men når så folk leder efter den rigtige størrelse hiver de alt op og så går det galt. Det fungerer bare så meget bedre når man deler det op efter størrelse så man hurtigt kan overskue hvad der er i den størrelse man nu engang kom efter.

Priser: Billigt! 2 heldragter for 150 kr. Resten af priserne lagde jeg ikke så meget mærke til men det var billigere end mange andre lagersalg.

Udbytte: Det var mere held end forstand at jeg overhovedet fik noget med hjem. Jeg forsøgte at lede i bunkerne men det var nærmest umuligt og helt tilfældigt fandt jeg to dragter i A’s størrelse. Jeg ville gerne have haft andet men fandt aldrig ud af om de havde det og det lå gemt eller ikke havde det. Købte også en taske som er blevet min nye PÆNE pusletaske. Mere om det en anden dag!

Her er hvad jeg fik:

Grøn dragt i str. 74 og grå dragt i str. 68. 150 kr.

Grøn dragt i str. 74 og grå dragt i str. 68. 150 kr.

Poppy Rose Lagersalg 2013

Synes godt nok at det der lagersalgs-noget er startet tidligt! Der lå virkelig mange i november og nu er det allerede igang igen… Igår fredag var jeg til Poppy Rose som laver rigtig meget fint (og dyrt!) babytøj men mest til piger efter min mening. Tror ikke at baby dreng i maven synes jeg er så sej hvis jeg stopper ham i Liberty-blomstrede bukser. Men jeg tog alligevel afsted men en klar mission – en strikdragt og evt en trøje, ikke andet!

Sted: Brumleby 52, “Kostalden – mødesalen”, lige på hjørnet ved Parken. Fint og centralt og vi fik endda en p-plads! Men alt alt for småt. Nu kom jeg selvfølgelig også lige da de åbnede sammen med alle de hardcore-lagersalgs-mødre som allerede havde armene fulde og skubbede sig igennem mængderne som var det 5A. Heldigvis var der ingen barnevogne indenfor men et par stakkels børn var dog blevet slæbt med ind og var ved at blive trampet ned af hysteriske, hormonelle kvinder. Gys. Det var måske heller ikke så smart at lade gangene langs med bordene ende blindt.

Udvalg: Jeg tror de havde næsten alt i kollektionen i str. newborn og 3-6 mdr. men større end det tør jeg ikke sige. Det hele var nok oprindeligt pakket ind og lå nogenlunde sorteret men da jeg kom var det allerede et kaos af tøj i alle størrelser blandet sammen. Hvis der var nogen til at gå og rydde lidt op og ligge på plads havde de ikke en chance.

Priser: En lille anelse billigere end udsalget der lige har været på deres webshop med 50 % men ikke meget. Strikdragten som jeg gik efter koster normalt 700 kr, kostede 350 under udsalget og jeg gav 300 kr igår så kunne nok have ofret den 50’er på at sidde derhjemme og shoppe i ro og fred på computeren. Andet strik var der 2 for 300 kr hvilket jo er okay når det normalt koster 400-500 kr stk. og er 100 % merinould. Resten af priserne fik jeg ikke fat i.

Udbytte: Jeg kom, jeg tog, jeg gik. Spottede lynhurtigt dragten jeg kom efter i den rigtige størrelse og farve og fandt egentlig også den røde striktrøje jeg gerne ville have. Den viste sig at være mere bordeaux og nok lidt tøset så den tog jeg i grå istedet. Derfor et lidt sørgeligt gråt-i-gråt i billede af udbyttet men han skal jo heldigvis ikke have det på samtidig.

Poppy Rose Lagersalg 2013

Poppy Rose Lagersalg 2013

Norlie Lagersalg 2013

Udbytte fra Norlie Lagersalg

Udbytte fra Norlie Lagersalg

Så blev det tid til årets første baby-lagersalg! Jeg turnerede nærmest dem alle sammen i efteråret men Norlie er et af dem som jeg ikke har været til før så derfor tog jeg afsted da de åbnede idag og hermed følger en anmeldelse:

Sted: Dampfærgevej 2,København Ø. Nemt at komme til og der var god plads indenfor. Synes det var ret god service fra Norlies side at tillade barnevogne indenfor – men forstår nu ikke hvorfor alle har et behov for at mase rundt med deres kæmpe Odder-barnevogn derinde. Stil den udenfor og bær barnet! Eller efterlad det derhjemme – tror alligevel ikke ungerne synes det er sjovt.

Udvalg: De havde nærmest ALT hvad jeg har set på deres hjemmeside hvilket jeg synes var ret imponerende. Kiggede selvfølgelig primært i baby-dreng størrelser men mødte min søster derude som kiggede i både pige og dreng str 2-3 år og der var udvalget vist også ganske fint. Alt var pænt sorteret i størrelser og lå i plastikindpakninger og der blev ryddet op og fyldt op løbende. Plus-point for det!

Priser: Hmm. Priserne svarede meget godt til deres udsalgs-priser på webshoppen som netop har været der. Jeg synes ikke det var über-billigt men priserne var da rimelige. De var sådan her for baby:

Strømper 20 kr
Strømpebukser, hagesmække, bomuldshuer, halstørklæder 50 kr, 5 for 200 kr
Bodyer, T-shirts uden print, strikhuer, leggins 80 kr, 3 for 200 kr
Heldragter, T-shirts m. print, jerseykjoler, jerseytoppe 100 kr, 3 for 250 kr
Strikveste, strikbukser, skjorter, bukser, kjoler 130 kr, 3 for 350 kr
Strik (dragter, cardigans osv) og outerwear 180 kr, 3 for 450 kr

Udbytte: Jeg manglede en lille bitte striktrøje da en jeg bestilte på nettet i str. 56 kom og nok mere var str. 62/68 så derfor tog jeg en enkelt lille babycardigan og så en sød strikhue og et par strikvanter. I alt 300 kr. Kunne da sagtens have købt mere og stod også med både strikveste og striktrøjer i hånden men så blev jeg alligevel nærig – og der var jo ikke noget bestemt jeg manglede. Så jeg nøjedes med det.