Samtaler med bassen #1

I takt med at bassen jo efterhånden har et ret udviklet sprog begynder der at dukke flere og flere af de der ‘guldkorn’ op – desværre glemmer jeg dem lynhurtig igen men nu vil jeg prøve at få griflet nogle af dem ned mens jeg kan huske dem.

Den første stammer fra igår, på vej til børnehave.

Basse: (til en stilladsarbejder vi går forbi) Hvad laver du?

Mand: Arbejder.

Mor: Anton, mor skal jo også snart til at arbejde igen. Kan du huske hvor mor arbejder?

Basse: Hospitalet.

Mor: Ja! Og hvad laver mor der?

Basse: Gør folk raske!

Mor: Jaaa, nogen gange. Mor er læge. Kan du huske hvad Far bliver når han er færdig med at gå i skole?

Basse: Syg?

Reklamer

Anton 3 år

I onsdags blev vores store basse hele 3 år. Han blev fejret hjemme om morgenen af far, lillesøster og undertegnede og fortsatte derefter festlighederne i børnehaven, med farmor, farfar og lagkage om eftermiddagen og sluttede på yndlingsstedet – MacD – inden han gik omkuld om aftenen.

  • Han er nu ca. 95 cm og vejer hele 13,7 kg.
  • Sprogligt tror jeg egentlig han er meget fint med, han snakker løs men det med grammatik og bøjninger ER jo svært – for hvorfor hedder det bøger i flertal men ikke bjerger? Spørgsmål er også lidt svært, han siger konsekvent ‘måske kan du tage den til mig mor’ i stedet for ‘vil du tage den til mig mor?’.
  • Ordforrådet er svært at vurdere da han primært bare siger NEJ. Nej til alt. Nej til tøj, børste tænder, rydde op, spise, ALT. Det kan ende i de vildeste hysterianfald når så mor og far tvinger noget igennem, som fx tandbørstning. Skønt når barnet er startet i børnehave og også har lært at skrige, råbe, slå og sparke.
  • Han har droppet middagsluren og efter en uges kamp har vi også fået skruet gevaldigt ned på sutteforbruget så den primært er til når man sover. Snart skal vi ned og kigge lidt på suttetræet for at opmuntre ham lidt til at sige endeligt farvel til sutterne. Men det bliver ikke før han selv er med på det.
  • Han er stadig ikke sådan et barn der sidder og nørkler lidt med sine legoklodser på egen hånd. Han er glad for at være ude – på løbecykel, i svømmehal, i zoo, på legeplads og den slags. Herhjemme er det sværere at underholde ham hvis ikke det skal involvere en iPad eller et fjernsyn.
  • Det bedste vi kan finde på i fx weekenderne er at være sammen med familien, bedsteforældre, moster, onkler, fætre og kusiner og ikke mindst familiens hunde. Ingen tvivl om at han er socialt anlagt.
  • Han er blevet rigtig glad for at hjælpe med at lave aftensmad og hjælper også konsekvent med at dække bord og tømme opvaskemaskine. Det er jo en fornøjelse at have sådan en stor dreng!
  • Ikke mindst er han en fantastisk storebror. Lillesøster får knus og kram, skal være med til så meget som muligt og når hun græder kommer han løbende med en sut eller beordrer mor i køkkenet efter mælk til lillesøster. Selvom han tester grænser og nok kan synes mor og far er dumme så har han endnu ikke sagt et eneste negativt ord om lillesøster.

På søndag går det løs med fødselsdag for hele familien.

IMG_4967IMG_4974IMG_4973

IMG_4987.jpg

Dengang bassen kom til verden

Nu hvor fødslen unægteligt nærmer sig, så kommer man jo til at tænke på sin første fødsel. Jeg elsker at læse fødselsberetninger, en lidt sjov liking man vist først får når man selv skal føde eller har født. På trods af dette har jeg aldrig skrevet min egen, men i anledning af den forestående fødsel kommer den her.

12. Februar 2013

Terminsdagen. Desværre den dag hvor vi måtte sige farvel til min farmor hvilket selvfølgelig fyldte alt.

18. Februar 2013

6 dage over tid og dagen hvor vi måtte aflive vores hund. En ting er at være stor, tung og træt af at vente men når ventetiden er så træls får man kun et større behov for at det hele snart vender.

21. Februar 2013

Igangsættelsessamtale hos jordemoderen som skal overtales lidt for at lave den famøse hindeløsning. Vi skal til begravelse senere på dagen og hun er overbevist om at fødslen vil gå igang af hindeløsningen og det ville jo være noget rod. Vi går dog derfra med hindeløsning og tid til igangsættelse på RH 2 dage efter. Hverken hindeløsning eller begravelse kan dog sætte skub i noget og babyen bliver hvor den er.

23. Februar 2013 

Vi har først tid til igangsættelse kl 17 og det føles som den længste dag nogensinde. Vi går en lang tur i centrum for at fordrive tiden inden vi spændte møder op på fødegangen om eftermiddagen – endelig sker der noget! Efter CTG og undersøgelse kan jordemoderen konstatere at jeg er 2 cm åben og at de sagtens kan tage vandet, det gør de bare ikke om eftermiddagen! Så jeg kan jo tage hjem og slappe af og komme igen næste morgen kl 8. På det tidspunkt føltes det som at skulle vente 12 dage mere. På vej ud af døren får jeg dog en tablet som kan hjælpe det lidt på vej  natten over. Vi kører noget nedslåede hjem igen og henter thai-mad på vejen.

De absurd mange plukveer som jeg hele tiden har haft begynder faktisk at bide en smule ved 20-tiden. Jeg ligger mig ind for at sove lidt men falder aldrig rigtig i søvn. Omkring kl 22 er der fuld smæk på veerne som kommer hamrende uregelmæssig men ofte en 2-3 stykker oveni hinanden så pauserne er kortere end veerne. Kæresten bliver beordret i seng da han har været på nattevagt mellem d. 22 og 23. februar og nu ser det jo ud til at der sker noget. Jeg tilbringer tiden i vores stue men udsigt ned til Falkoner Allé hvor lettere berusede mennesker er på vej i byen mens jeg oppe fra lejligheden hvæser ‘de skulle bare vide’ ud mellem tænderne.

24. Februar 2013

Kort tid efter midnat ringer jeg til fødegangen for at fortælle at jeg nu faktisk er i fødsel. Har lovet mig selv at tale ordentligt til diverse sundhedspersonale jeg kommer til at møde så jeg strammer mig an. Men sådan en 1. gangsfødende der har haft veer i få timer og ikke skriger i røret imponerer ikke jordemoderen i den anden ende, som synes at 2 panodiler og et varmt bad samt lidt søvn ville gøre mig godt. Fik tænkt, men ikke fremstammet, tror hun selv jeg kan SOVE? Hvis jeg mener det er virkelig nødvendigt kan jeg jo ringe tilbage en time efter.

Jeg beslutter mig for at trække den så længe som muligt hvis jeg skal slippe igennem nåleøjet hos telefonjordemoderen og klokken er derfor næsten 3 da jeg ringer igen. Stadig med veer der kommer hulter til bulter men med masser af kraft – og jeg ved jo at mit udgangspunkt var 2 cm så jeg kommer jo heldigvis ikke derind og får at vide at jeg er lukket som østers. Er derfor lidt mere bestemt da jeg meddeler at vi kommer!

Vi når fødemodtagelsen omkring kl 3. Alle snakker om at køreturene er så forfærdelige men det husker jeg nu ikke. Synes tværtimod at de 20 min jeg skulle ligge stille med CTG-en var ganske forfærdelige. Dog har jeg, surprise, rigtige veer og er 4-5 cm åben til telefon-jordemoderens overraskelse så vi bliver sendt på en fødestue. Inden da spørger de om smertestillende og her beder jeg allerede om en epidural. Ikke fordi jeg ikke kunne holde det ud, men bassen var skønnet rimelig stor og jeg havde en forestilling om at det ville tage minimum 30 timer at få ham ud så hellere være på forkant. Jeg bliver dog startet ud på lattergas og da først de får skruet godt op for den ligger jeg og knuger masken som min bedste ven.

Ved 6-tiden bliver den famøse epidural lagt. Narkoselægen som har fået tjansen bliver den første som jeg hvæser en smule af da han begynder at remse bivirkninger op. ‘Jeg ved det godt!’ hvisler vist ud gennem mine tænder. Den ligger heller ikke supergodt den epidural men godt nok til at jeg blunder lidt den næste halvanden times tid indtil jeg skal vende mig i sengen og mærker et lille plop. Får tilkaldt den jordemoder som netop er mødt ind og får bekræftet at vandet er gået.

De næste 2 timer er dem jeg husker som ganske forfærdelige. De der overgangsveer som de godt kan lide at kalde dem var fandme stride. Jordemoderen mente at jeg bare skulle følge min krop men her fik jeg vist også lettere bestemt sagt at jeg ikke havde den fjerneste anelse om hvad min krop ville. Samtidig forsvandt al effekt af epiduralen og de slukkede den vist også men jeg sølle lå og prøvede at ryste noget ud af plastiksprøjten som var klistret fast til min skulder. Jordemoderen, som heldigvis var en erfaren og bestemt en af slagsen, dirigerede mig rundt til højre og venstre, på siden og på ryggen for at gelejde bassen ned og ud – og med ganske god effekt.

Omkring kl 09:30 er det tid til sådan at presse for alvor. Jordemoderen påstår at han nok skal være født 5 veer senere og da dette ikke er sket hvisker jeg noget i stil med ‘hun løj!’. Det begynder dog at spidse lidt tid og jeg hører godt at hun snakker med både afdelingsjordemoder og børnelæge fordi CTG’en ikke er vildt pæn, men til dem begge påstår hun at de ikke behøver at komme da han er født om lidt. Denne gang har hun ret, kl. 09:51 kommer vores basse til verden med et ordentlig skrig. Som det første skider han på maven af sin mor og det er derfor en storhylende baby der ligger på min mave og skøjter rundt i fostervand, mekonium og snask. Men han var jo lige som han skulle være, kun 3280 g. mod de skønnede knap 4 kg og 52 cm lang. Efter et par timer holdt han endda op med at skrige og 6 timer efter fødslen pakkede vi ham i bilen og tog ham med hjem.

Tænk at vi snart står midt i det hurlumhej igen!

 

 

Anton 2 år!

Tænk engang at vores basse nu er hele TO år! Det er ret vildt synes jeg.

Anton 2 år:

– Vejer lidt over 11 kg og er ca. 87 cm. Han er altså hverken vokset særlig meget eller taget særlig meget på siden han var 1 1/2 – men lægen er ikke bekymret og det er jeg heller ikke. Han har altid været spinkel og er det stadig.

– Har nu 14 tænder. Shit de to hjørnetænder trak tænder ud så at sige – og så kom der endda kun 2 selvom det lignede at vi kunne klare alle 4 i een omgang. Det skulle så ikke være sådan, så der går nok ikke længe inden vi skal have bøvl med de sidste to.

– Har skiftet ja-hatten ud med nej-hatten. Vi er for alvor endt der hvor han svarer på alt med “nej” eller “selv”, selvom det drejer sig om noget han gerne vil. Det kan være noget frustrerende til tider men for det meste er det bare lidt komisk.

– Spiser stadig for at leve og lever bestemt ikke for at spise. Hvis han er virkelig sulten kan han tømme en tallerken fuld af lasagne på 2 minutter, bunde et glas mælk, sige tak for mad og være væk igen maks 3 minutter efter at han har sat sig. Vi får vist aldrig de afslappende hyggestunder omkring middagsbordet :-) I hvert fald ikke før han er stor nok til at forstå at han skal blive siddende til vi siger til og der er vi altså ikke helt endnu, men snart. Til gengæld har vi tilføjet en del fødevarer til ja-listen og det er virkelig en succces!

– sover stadig ikke igennem regelmæssigt. Når alt er godt gør han faktisk men når han gror tænder, har mellemørebetændelse eller næsen fuld af snot gør han ikke. Sidstnævnte fylder klart mest i vinterhalvåret. Vi trøster os med at han er en sand mester i at falde i søvn på nul komma fem – selv – og uanset hvor vi er.

– Klarede 2-års undersøgelsen ufatteligt godt. Vores læge havde ellers forklaret den nye læge der var med at det svære ved 2-års undersøgelsen er at børnene er så generte og ikke vil undersøges. Men anton hentede selv stetoskopet, vendte ørene til og hoppede op på vægten. Da det hele var slut hapsede han et klistermærke og vinkede farvel til lægen med et “ses”. Meget stolt mor og megen ros fra lægen.

– Har lidt mistet interessen for busser da de ikke kan sige wiuwiuwiu eller baaaaaabu baaaabu så nu er det brandbiler, ambulancer og politi der hitter, BIG time. Dyr er også stadig the shit og vores årskort til zoo har allerede tjent sig selv ind. Gange mange.

– Kan pludselig tale! Han har ikke været meget for at sætte ord sammen til sætninger men nu kører det bare. En hel del er forståeligt, en hel del er også totalt uforståeligt. Er imponeret over hvor meget han forstår og man kan efterhånden indgå virkelig mange gode aftaler med ham – bl.a. om at det altså er nødvendigt at han sidder i sin klapvogn, bare lige lidt.

– Gik selv op af trapperne til 4. sal igår. Ikke at han gider men alt hvad der går under “Anton selv” er jo en fest så han insisterede faktisk på det. Jeg ser et helt nyt liv foran mig hvor jeg ikke slæber 2-årig + indkøbsposer op af trapperne og falder nær besvimet om når vi når 4. Ja, min kondi er ikke fantastisk…

– Har stadig et iltert temperament. Når han ikke får sin vilje sender han det sureste ansigt og tager det der står nærmest og kaster ned i jorden – typisk går det ud over hans eget legetøj! Nu er det jo ikke fordi vi render rundt og kaster tingene i gulvet så undrer mig da lidt over hvor han har den fra :-)

– Er selvfølgelig stadig den mest fantastiske lille dreng som nu ligner en rigtig stor dreng og ikke en lille baby. Hans forældre må vist til at vågne op og følge med!

Anton 1 1/2 år!

Igår fyldte vores store (lille) basse halvandet år! Ikke en mærkedag vi rigtig går op i herhjemme, men så alligevel. I starten tæller man uger, så måneder, men da så han fyldte et år synes jeg alligevel stadig at der sker så meget at det er for tidligt at tælle i hele år og derfor kommer der en halv-års-status. Siden Anton fyldte 1 år:

– Er han vokset sig til 10,5 kg og 86 cm. Han er altså både lidt under gennemsnittet vægtmæssigt og lidt over gennemsnittet højdemæssigt. Det med højden får han måske fra sin far men ellers ved jeg ikke helt hvor han får sin spinkle statur fra.

– Kan på trods af førnævnte tekniske specs fremvise indtil flere baby-elastikker på lår og arme og tykke hamsterkinder. De må gerne blive lidt endnu!

– Har han både lært at gå, næsten løbe og danse. Sparer ikke på sine nye skills og sidder sjældent stille med mindre det er fordi han er tvunget til det som når onde mor og far placerer ham i autostol, højstol osv.

– Har han været mere rask end syg. I modsætning til månederne op til at han rundede 1 år. Med et velplaceret dræn i hvert øre har vi minimeret antallet af hjemmedage, yeah!

– Er han for alvor begyndt at snakke. Hele tiden. Det meste er noget værre vrøvl men det lyder sgi skægt! Nogle ord er dog klokkeklare selvom de ikke udtales helt korrekt. Mor og Hej-hej sidder i skabet. Far (bar/gar/aaaaar) og ja (Tiiiii-JA) er lige ved. ‘Mere’ forstår langt de fleste men de færreste hører heldigvis at han faktisk siger neger. Er pissenervøs for hvornår vi ender i mega-akward situation pga dén. Og så kan han sige lyde, helt vildt mange lyde! Muh, vov, grrrr, mæh, øf, pruuh, bus-bus og nogle flere jeg ikke lige kan huske. Hvis nogen er i tvivl om bus-bus så er det altså det en bus siger. Jo det er.

– Er han blevet vild med busser og dyr (surprise, afslørede forrige punkt ikke). Skraldebiler kan til nød gå men lastbiler fænger ikke endnu. Er også godt tilfreds hvis mor og far leverer en tur på legeplads eller i svømmehallen. At være hjemme er stadig vildt træls men Bamse i fjerneren og rosiner i hånden kan da fordrive 10 minutter.

– Tilføjet otte nye tænder til samlingen. Det er altså vildt når han kun fik fire på de første 16 mdr af hans liv at de næste otte så kommer over seks-otte ugers tid. Fire af dem er kindtænder og selvom de fleste af dem er gået ret nemt så har de to sidste altså trukket tænder ud. Morens, ikke barnets heldigvis. Men altså 12 down, 8 to go.

– Har han udvidet sit repetoire af fødevarer som han indtager. Ingen tvivl om at han stadig kun spiser for at overleve og ikke lever for at spise. Men nu kan vi heldigvis servere forskellige retter for ham uden at smide hele tallerknen ud igen. Vi har dog stadig et forbrug af pastaskruer svarende til middelstor italiensk familie.

– Har han for alvor fremvist sit temperament. Det er helt vildt så utålmodig den lille mand er og så hysterisk han bliver når tingene ikke går hans vej. Det behøver ikke være et nej fra mor og far, bare to klodser sidder forkert sammen og ikke lynhurtig hopper på plads af sig selv, så begynder den lille drama-dronning at skrige så man tror han har kappet en finger i døråbningen. Håber det damper af.

– Er han heldigvis ikke holdt op med at dele møssere ud. Han er blevet mere nærig med dem men man kan stadig være heldig. Og så kan man også få krammere. Og hvis man er rigtig heldig, og han er rigtig træt, så vil han stadig gerne putte lidt hos sin moar.

Tænk engang, om et halvt år bliver han to år. TO år.

Skærmbillede 2014-08-25 kl. 09.36.05
Næsten-fødselsdagsbarnet tilbragte dagen i godt selskab i zoologisk have.

Børneværelset # 2 – puslepladsen

IMG_4399

Projektet startede jo for længe siden og puslepladsen har været færdig læææænge, meen, der gik ferie i den! Faktisk er der ikke ændret så meget. Puslebordet er et kili-bord fra Sebra som næste satte min fødsel igang da vi skulle anskaffe det. Først kom der et der var i stykker og så kom der et hvor skruerne ikke passede. Der blev samlet, skilt ad og båret op og ned fra 4. sal mange gange! Kurvene fra Muuto er de eneste jeg har kunne finde som udnytter pladsen på hylderne ordentligt. Den ene var min julegave fra mit tidligere firma og de tre andre er købt af kollegaer hvorfor jeg er sluppet gevaldigt billigere end normal sagspris.

IMG_4363
IMG_4358
IMG_4382
IMG_4398
IMG_4359

Husene er fra netto og købt for et par måneder siden, de er bare først kommet op nu. Det samme med kortene fra Boob Noon. Loftet over puslebordet ville jeg så gerne fylde ud med papirbolde og selvom jeg troede jeg havde vildt mange hænger de alligevel med en del luft imellem. Sådan må det være. De er fra søstrene grene, ikea og magiskeminder. Hængt op med ophæng herfra.

IMG_4361
IMG_4364
IMG_4393
IMG_4390

På siden af bordet hænger en fin opbevaringsdims fra 3 sprouts købt her. Giraffen derpå er så sød men i den er bleer, vådservietter og andet rod og derfor er den gemt ind mod væggen. Desuden er blespanden røget, den var grim og lugtede og jeg havde ikke råd til VIPP (suk).

Sidst men ikke mindst er der blevet syet nyt betræk til puslepuden af et damask-håndklæde. DIY coming up.

IMG_4410

Bedre sent end aldrig – nu med pusletaske!

IMG_4355
IMG_4348
IMG_4357
IMG_4356

Okay det er måske ikke helt rigtigt, for jo, jeg havde faktisk en pusletaske. I en måneds tid. Købt brugt på den blå avis og solgt igen på den blå avis, til samme pris. Den var for lille, for uhandy og for grim. Har siden brugt en stor kanvaspost/net-ish-fra Sofie Schnoor som bestemt har været pænere og større men måske ikke så praktisk i og med alting har ligget hulter til bulter i et stort rum.

Men så dukkede denne her skønhed fra Ida Ising op overalt på min insta, bloglovin og jeg ved ikke hvor. Var solgt med det samme med havde lidt svært ved at retfærdiggøre køb af ny, ikke helt billig pusletaske til snart halvandet-årig. Var endda ude i projekt sy-lignende-selv da min mor leverede link til pixizoo som giver lidt rabat. Jeg snakkede lidt med bassen som besluttede at han gerne ville forære sin mor den for nogle at de børnepenge der dumper ind i næste uge da han absolut ikke står og mangler noget som helst. Vældig sødt af bassen ik?!

Prisen på denne model med nylonstropper og ensfarvet foer er normalt 999 kr. Den var sat ned med 15 % hos pixizoo (nu “kun” 10 %) og jeg fik yderligere 10 % for at købe mere en een vare og fik derfor et ekstra lagen med. Samlet normalpris ca. 1100 kr, jeg gav 840 kr. De har fri fragt og retur.

Tasken findes også i en fantastisk udgave med læderstropper og liberty-foer. Se alle modeller på Ida Ising side HER.

Dette indlæg er IKKE sponsoreret.

Børneværelset # 1

Da bassen fyldte 1 år fik han en helt speciel gave af sin mor og far – en ret stor gave faktisk, nok omkring de 20 m2. Han fik nemlig sit helt eget værelse. Fuldstændig vanvittigt med tanke på at vi bor i en 3-værelses på 82 m2 og den lille bandit nu har fået tilkæmpet sig en trediedel. Men altså, indtil da delte han værelse med vores læseplads/kontor. Bassen havde et puslehjørne og et sovehjørne og vi havde skrivebord + reol. Legetøj og alverdens andet udstyr var strøet elegant ud over lejligheden. I teorien fint nok, men skrivebord vil man som regel gerne bruge om aftenen når barnet sover og det fungerer vildt dårligt når det står i dét rum barnet rent faktisk sover i.

Derfor rykkede skrivebord ud og resten af vores lejlighed blev befriet for legetøj som nu er forvist til bassens værelse. I og med vores lejlighed er så “lille” har bassen ikke brug for legehjørne i vores stue, hans værelse er nemlig en suite til vores stue. Badabum. Så jeg kan være iskold og insistere på at legetøj bor inde ved ham selv.

Udover at skrivebordet rykkede ud og alt muligt rykkede ind var der aldrig nogen plan eller idé med værelset som derfor blev lidt en rodebunke. Men nu har jeg tid til at gøre noget ved det og er derfor startet på projekt børneværelse. Første skridt var at rykke ALT ud og støvsuge, tørre støv af og vaske gulv. Et næsten tomt børneværelse ser nogenlunde sådan her ud:

Skærmbillede 2014-07-08 kl. 12.58.59

Skærmbillede 2014-07-08 kl. 12.58.43

Møbler og legetøj er nu ved at finde sin endelig plads og jeg glæder mig til at vise værelset frem efterhånden som de små dele bliver færdige. Følg endelig med her på bloggen.

Husk at du kan følge Dittemor på bloglovin ved at trykke på ikonet i højre side!

Udsalgstip # 2

collage

body far petit by sofie schnoor // busker far emile et ida // sandaled fra pompom // hue fra marmar // heldragt fra mini rodini // bukser fra wheat // begyndersko fra angulus // trøje fra fub // trøje fra lp boys

Så er der startet udsalg hos house of kids hvor alt ovenstående er fra – HER

Desuden starter miniaturen idag – HER

Udsalgstip # 1

collage

Body fra Bobo Choses // Strik fra MarMar // UV-dragt fra MOLO // Sommerdragt fra Wheat // Body fra Milibe // Jakke fra Mini A ture // Strik fra Mini A Ture // Jakke fra Reima // T-shirt fra Soft Gallery

Så er udsalgssæsonen for alvor skudt igang. Alle tingene ovenfor er fra Stylepit og du finder deres udsalg HER.

Andre gode børnetøjs-shops der har startet udsalg er:

Spirrevippenshop HER

Boozt HER

Poppy Rose HER