7 gode ting ved at min barsel snart er slut!

Om 2 uger har mindsten-bassen vuggestueplads – og det er faktisk ganske okay. Der er meget ved det der er lidt træls, men faktisk også en del som bliver ret fedt:

  1. Pengene. PEN-GE-NE. Jeg fremstiller måske mig selv lidt træls her, men helt ærligt så er det ikke superfedt at få det hele til at køre rundt på barselsdagpenge og SU. Så løn, jeg glæder mig til at vi ses!
  2. Fridage med ældstebassen. Han har haft det ultimativt mest rolige år hvor det eneste vi har skulle nå var skovbørnehavebussen hver 3. uge. Til gengæld har han nærmest ingen fridage haft, helt bevidst, men det er vist en anden snak. Når banditten starter i vuggestue og jeg på job, så skal vi vist have os nogle fridage af og til, ham og jeg.
  3. Ikke at være den der laver, fodrer og rydder op efter bandittens 5 daglige måltider. Faktisk  synes jeg hele min dag går med at skære bidder ud, mose ting, overtale hende til at spise det og tørre det op fra gulvet bagefter. Jeg betaler gerne en vuggestueplads for at nogle andre overtager bare 2 måltider om dagen.
  4. At min egen kostplan forhåbentlig ændrer sig til det bedre så min morgenmad ikke består af en rest havregrød med jordbærmos og min frokost ikke er de afskårne kanter fra et bondebrød med smøreost.
  5. At komme i Frederiksberg Centret og blive helt glad over at der er nye varer på hylderne. Fordi jeg ikke var der igår. Og i forgårs.
  6. At Kvickly-bageren ikke skuler ondt til mig fordi jeg hver evig eneste dag henter den gratis børnebolle. Også selvom jeg ikke skal have andet.
  7. Måske får Fisher Price klaveret endda lov til at overleve når jeg ikke skal høre følgende x 20 i timen; “en gammel bonde havde en hund og Bingo var hans navn, B-I-N-G-O, B-I-N-G-O og Bingo var hans navn”. Måske er det alligevel snart at finde i Mødrehjælpens vindue.
Reklamer

One thought on “7 gode ting ved at min barsel snart er slut!

  1. Maja Højgaard siger:

    Det kan selvfølgelig være at du er vild med bleer, men at der er en tredjepart som ind imellem deltager i hygiejneansvaret – åh, det er sand velfærdsluksus!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s