Anton 3 år

I onsdags blev vores store basse hele 3 år. Han blev fejret hjemme om morgenen af far, lillesøster og undertegnede og fortsatte derefter festlighederne i børnehaven, med farmor, farfar og lagkage om eftermiddagen og sluttede på yndlingsstedet – MacD – inden han gik omkuld om aftenen.

  • Han er nu ca. 95 cm og vejer hele 13,7 kg.
  • Sprogligt tror jeg egentlig han er meget fint med, han snakker løs men det med grammatik og bøjninger ER jo svært – for hvorfor hedder det bøger i flertal men ikke bjerger? Spørgsmål er også lidt svært, han siger konsekvent ‘måske kan du tage den til mig mor’ i stedet for ‘vil du tage den til mig mor?’.
  • Ordforrådet er svært at vurdere da han primært bare siger NEJ. Nej til alt. Nej til tøj, børste tænder, rydde op, spise, ALT. Det kan ende i de vildeste hysterianfald når så mor og far tvinger noget igennem, som fx tandbørstning. Skønt når barnet er startet i børnehave og også har lært at skrige, råbe, slå og sparke.
  • Han har droppet middagsluren og efter en uges kamp har vi også fået skruet gevaldigt ned på sutteforbruget så den primært er til når man sover. Snart skal vi ned og kigge lidt på suttetræet for at opmuntre ham lidt til at sige endeligt farvel til sutterne. Men det bliver ikke før han selv er med på det.
  • Han er stadig ikke sådan et barn der sidder og nørkler lidt med sine legoklodser på egen hånd. Han er glad for at være ude – på løbecykel, i svømmehal, i zoo, på legeplads og den slags. Herhjemme er det sværere at underholde ham hvis ikke det skal involvere en iPad eller et fjernsyn.
  • Det bedste vi kan finde på i fx weekenderne er at være sammen med familien, bedsteforældre, moster, onkler, fætre og kusiner og ikke mindst familiens hunde. Ingen tvivl om at han er socialt anlagt.
  • Han er blevet rigtig glad for at hjælpe med at lave aftensmad og hjælper også konsekvent med at dække bord og tømme opvaskemaskine. Det er jo en fornøjelse at have sådan en stor dreng!
  • Ikke mindst er han en fantastisk storebror. Lillesøster får knus og kram, skal være med til så meget som muligt og når hun græder kommer han løbende med en sut eller beordrer mor i køkkenet efter mælk til lillesøster. Selvom han tester grænser og nok kan synes mor og far er dumme så har han endnu ikke sagt et eneste negativt ord om lillesøster.

På søndag går det løs med fødselsdag for hele familien.

IMG_4967IMG_4974IMG_4973

IMG_4987.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s