Dengang bassen kom til verden

Nu hvor fødslen unægteligt nærmer sig, så kommer man jo til at tænke på sin første fødsel. Jeg elsker at læse fødselsberetninger, en lidt sjov liking man vist først får når man selv skal føde eller har født. På trods af dette har jeg aldrig skrevet min egen, men i anledning af den forestående fødsel kommer den her.

12. Februar 2013

Terminsdagen. Desværre den dag hvor vi måtte sige farvel til min farmor hvilket selvfølgelig fyldte alt.

18. Februar 2013

6 dage over tid og dagen hvor vi måtte aflive vores hund. En ting er at være stor, tung og træt af at vente men når ventetiden er så træls får man kun et større behov for at det hele snart vender.

21. Februar 2013

Igangsættelsessamtale hos jordemoderen som skal overtales lidt for at lave den famøse hindeløsning. Vi skal til begravelse senere på dagen og hun er overbevist om at fødslen vil gå igang af hindeløsningen og det ville jo være noget rod. Vi går dog derfra med hindeløsning og tid til igangsættelse på RH 2 dage efter. Hverken hindeløsning eller begravelse kan dog sætte skub i noget og babyen bliver hvor den er.

23. Februar 2013 

Vi har først tid til igangsættelse kl 17 og det føles som den længste dag nogensinde. Vi går en lang tur i centrum for at fordrive tiden inden vi spændte møder op på fødegangen om eftermiddagen – endelig sker der noget! Efter CTG og undersøgelse kan jordemoderen konstatere at jeg er 2 cm åben og at de sagtens kan tage vandet, det gør de bare ikke om eftermiddagen! Så jeg kan jo tage hjem og slappe af og komme igen næste morgen kl 8. På det tidspunkt føltes det som at skulle vente 12 dage mere. På vej ud af døren får jeg dog en tablet som kan hjælpe det lidt på vej  natten over. Vi kører noget nedslåede hjem igen og henter thai-mad på vejen.

De absurd mange plukveer som jeg hele tiden har haft begynder faktisk at bide en smule ved 20-tiden. Jeg ligger mig ind for at sove lidt men falder aldrig rigtig i søvn. Omkring kl 22 er der fuld smæk på veerne som kommer hamrende uregelmæssig men ofte en 2-3 stykker oveni hinanden så pauserne er kortere end veerne. Kæresten bliver beordret i seng da han har været på nattevagt mellem d. 22 og 23. februar og nu ser det jo ud til at der sker noget. Jeg tilbringer tiden i vores stue men udsigt ned til Falkoner Allé hvor lettere berusede mennesker er på vej i byen mens jeg oppe fra lejligheden hvæser ‘de skulle bare vide’ ud mellem tænderne.

24. Februar 2013

Kort tid efter midnat ringer jeg til fødegangen for at fortælle at jeg nu faktisk er i fødsel. Har lovet mig selv at tale ordentligt til diverse sundhedspersonale jeg kommer til at møde så jeg strammer mig an. Men sådan en 1. gangsfødende der har haft veer i få timer og ikke skriger i røret imponerer ikke jordemoderen i den anden ende, som synes at 2 panodiler og et varmt bad samt lidt søvn ville gøre mig godt. Fik tænkt, men ikke fremstammet, tror hun selv jeg kan SOVE? Hvis jeg mener det er virkelig nødvendigt kan jeg jo ringe tilbage en time efter.

Jeg beslutter mig for at trække den så længe som muligt hvis jeg skal slippe igennem nåleøjet hos telefonjordemoderen og klokken er derfor næsten 3 da jeg ringer igen. Stadig med veer der kommer hulter til bulter men med masser af kraft – og jeg ved jo at mit udgangspunkt var 2 cm så jeg kommer jo heldigvis ikke derind og får at vide at jeg er lukket som østers. Er derfor lidt mere bestemt da jeg meddeler at vi kommer!

Vi når fødemodtagelsen omkring kl 3. Alle snakker om at køreturene er så forfærdelige men det husker jeg nu ikke. Synes tværtimod at de 20 min jeg skulle ligge stille med CTG-en var ganske forfærdelige. Dog har jeg, surprise, rigtige veer og er 4-5 cm åben til telefon-jordemoderens overraskelse så vi bliver sendt på en fødestue. Inden da spørger de om smertestillende og her beder jeg allerede om en epidural. Ikke fordi jeg ikke kunne holde det ud, men bassen var skønnet rimelig stor og jeg havde en forestilling om at det ville tage minimum 30 timer at få ham ud så hellere være på forkant. Jeg bliver dog startet ud på lattergas og da først de får skruet godt op for den ligger jeg og knuger masken som min bedste ven.

Ved 6-tiden bliver den famøse epidural lagt. Narkoselægen som har fået tjansen bliver den første som jeg hvæser en smule af da han begynder at remse bivirkninger op. ‘Jeg ved det godt!’ hvisler vist ud gennem mine tænder. Den ligger heller ikke supergodt den epidural men godt nok til at jeg blunder lidt den næste halvanden times tid indtil jeg skal vende mig i sengen og mærker et lille plop. Får tilkaldt den jordemoder som netop er mødt ind og får bekræftet at vandet er gået.

De næste 2 timer er dem jeg husker som ganske forfærdelige. De der overgangsveer som de godt kan lide at kalde dem var fandme stride. Jordemoderen mente at jeg bare skulle følge min krop men her fik jeg vist også lettere bestemt sagt at jeg ikke havde den fjerneste anelse om hvad min krop ville. Samtidig forsvandt al effekt af epiduralen og de slukkede den vist også men jeg sølle lå og prøvede at ryste noget ud af plastiksprøjten som var klistret fast til min skulder. Jordemoderen, som heldigvis var en erfaren og bestemt en af slagsen, dirigerede mig rundt til højre og venstre, på siden og på ryggen for at gelejde bassen ned og ud – og med ganske god effekt.

Omkring kl 09:30 er det tid til sådan at presse for alvor. Jordemoderen påstår at han nok skal være født 5 veer senere og da dette ikke er sket hvisker jeg noget i stil med ‘hun løj!’. Det begynder dog at spidse lidt tid og jeg hører godt at hun snakker med både afdelingsjordemoder og børnelæge fordi CTG’en ikke er vildt pæn, men til dem begge påstår hun at de ikke behøver at komme da han er født om lidt. Denne gang har hun ret, kl. 09:51 kommer vores basse til verden med et ordentlig skrig. Som det første skider han på maven af sin mor og det er derfor en storhylende baby der ligger på min mave og skøjter rundt i fostervand, mekonium og snask. Men han var jo lige som han skulle være, kun 3280 g. mod de skønnede knap 4 kg og 52 cm lang. Efter et par timer holdt han endda op med at skrige og 6 timer efter fødslen pakkede vi ham i bilen og tog ham med hjem.

Tænk at vi snart står midt i det hurlumhej igen!

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s