Vores ørebarn og nattesøvn

Som, måske tidligere nævnt, startede Anton tidligt i vuggestue. Derfor var det ikke vildt overraskende da han som 8 mdr gammel blev syg – for han havde nok slæbt noget med hjem fra vuggestuen. Dog var der hverken snot, nys eller dårlig mave, bare feber og gråd og højere feber og mere gråd. Til sidst måtte vi forbi vagtlægen hvor dommen lød på mellemørebetændelse og antibiotika, for med feber på knap 41 grader var det ikke noget der kunne klares med panodil.

Heldigvis klarede bassen hurtigt op men 3 uger efter var den gal igen, sådan rigtig gal med streptokok-halsbetændelse og lungebetændelse oveni og en tur forbi børnemodtagelsen på Rigshospitalet. 2 uger efter der var den gal med ørene igen. I december var det aldrig rigtig godt, trommehinderne sprang og det flød ud med snask i ugevis uden bedring. Faktisk var han i vuggestue 2 dage hele den December.

Lillejuleaften 2013 fik bassen anlagt dræn, planlagt ganske få dage før, i håb om at få orden på ørene. Det hjalp, men januar gik med at skylle, dryppe og gå til tjek fordi det stadig flød – og i en periode også blødte. Da der endelig begyndte at komme styr på de ører i Februar 2014 havde vi nærmest ikke sovet i 4 måneder. Nogle børn sover jo ganske fint på trods af øreproblemer men vores bandit har vist altid været sådan en der er let irriterbar når noget knager.

Siden da har vi brugt meget energi på at lære ham at sove på ny, med nogenlunde held. Der har været flere gode perioder, men korte. For hver gang der er kommet en rytme og der også kommet tænder eller anden sygdom. Og når man er sådan en der let vågner når noget trykker – ja så sover man altså heller ikke bare lige fra tænder der gror frem.

Derfor var jeg – helt ærligt – absurd glad da de sidste tænder brød frem her i sommer. Gevinsten meldte sig faktisk også ret hurtigt og efter vi kom hjem fra USA sov bassen dælme igennem. Ingen sutter, ingen småting, bare komplet ro fra 19-ish til 6 næste morgen. Kun ‘afbrudt’ af en mor der lige måtte tjekke om barnet nu også trak vejret.

Så for et par uger siden var den gal igen, bassen vågner flere gange om natten, klynkende, og vil ikke sige hvad der galt mens han mosler rundt i sengen og prøver at falde i søvn. Sådan kørte vi en uges tid indtil vi forsøgte panodil som med det samme gav 6 timers uafbrudt søvn.

Så igår måtte vi forbi ørelæge igen, havde selv kigget i ørene og kunne godt nok se begge dræn men synes det ene sad forkert. Ørelægen kunne så bekræfte at det var halvt ude og ikke fungerer for der er undertryk i øret. Bingo. Kan næsten ikke være skuffet for de dræn har holdt næsten 2 år og det ene sidder trods alt stadig.

Men, når man er næsten 3 år og ikke har decideret mellemørebetændelse, så ser man sådan noget an. Jep – se an – og fortsæt natteroderiet. Måske det bare er vejret og forsvinder af sig selv. Hmm måske ikke. Jeg sætter mine penge på det sidste.

Hvis ikke det var fordi at endnu en bandit har planer om at spolere vores nattesøvn om ganske få uger så lyder det da meget sjovt, eller. På den anden side er det også lidt sært at være den mor der sidder og insisterer på at få sit barn i fuld narkose.

Heldigvis har jeg ikke så meget mod at være sær. Om et par uger. Når jeg har mandet mig op.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s