Jeg er her endnu! ….Eller igen!

Et hurtigt blik på bloggen afslører at det sidste jeg postede omhandlede Antons 2-års fødselsdag, – for ca. 8 måneder siden! Det er ikke fordi lysten ikke har været der men vores lille familie har været hårdt spændt for de sidste 8-9 måneder, både frivilligt og ufrivilligt.

Dels var der det der arbejde på Falster. I 8 måneder har jeg pendlet til Nykøbing F gange mange HVER uge. Dagvagter, nattevagter, weekendvagter, overnatninger og overarbejde samt bil, bus og tog har skulle koordineres med aflevering, hentning, aftensmad, putning og kvalitetstid. Det har efterladt utrolig lidt tid sammen med bassen, endnu mindre tid sammen med kæresten og såkaldt ‘mig-tid’ har været de 2 timer i bus eller tog hver vej som jeg har kunnet disponere frit over. Så frit som det nu er muligt når man sidder i et transportmiddel.

Så var der også lige det med at jeg blev gravid :-) Vi synes simpelthen ikke at den logistiske ligning er spændende nok med kun en barne-faktor så vi smider et barn mere i. Lige omkring slut december, forhåbentlig start januar. Nu hvor første trimesters kvalme og træthed er overstået går det jo som smurt men foråret var langt, længere og uendeligt at komme igennem.

Så lige nu er jeg knap 31 uger henne, arbejder i Næstved en uges tid endnu inden jeg går på barsel, bassen er en stor dreng på vej i børnehave og fremtiden ser ikke nem, men nemmere ud. Selv med to børn.

Bloggen får lidt kunstigt åndedræt og forhåbentlig bliver der tid til at gøre den til det jeg altid gerne har villet. Nu er jeg her i hvert fald igen.

// Ditte Marie

Reklamer

4 thoughts on “Jeg er her endnu! ….Eller igen!

  1. Charlotte Asperud siger:

    Kære Ditte
    1. gang på din blog efter forslag fra min gravide datter.
    Du er da bare helt utrolig :-)
    Småbarnsmor, gravid, KBU´er – and still standing ! .. og så lige en blog til inspiration for os andre .. Vildt !
    Og jeg ved hvad jeg taler om : pusler om 10-15 unge læger om året i en hektisk skadestue. De har det ikke nemt, heller ikke dem uden børn – jeg håber at kunne gøre det lidt lettere for dem :-)
    Min egen turnustid var et helvede; 18 måneder i Jylland med tre børn under fem år i København .. Men der var ikke så travlt og deres far muggede aldrig :-)
    Nu er mit ufødte barnebarns far på vej i KBU – i f..ing Esbjerg !
    Det ER hårdt at være ung læge !
    Man kan jo se, at du har mange kræfter, men tænker også, at du ikke må spænde dig selv for hårdt for. Du skal give dig selv lov til bare at være, alene og sammen med dine kære. Du har klaret flere store styrkeprøver, endda på én gang, du kan hvile lidt på laurbærrene med god samvittighed :-)
    God barsel !
    Mange venlige hilsner – og mange krydser til logbogen ;-)
    Charlotte
    PS : Kaster mig nu ud i at sy slyngevuggen, tak for opskrift :-)

  2. dittemariej siger:

    1000 tak for de pæne ord – og ikke mindst en anerkendelse af at det altså ER hårdt at være ung læge. Jeg elsker det – men vi glæder os også til en tiltrængt ‘pause’ det næste års tid med mere tid sammen inden vi kniber ballerne sammen og klarer de sidste 5 måneder.

    Jeg håber at din datter og svigersøn kommer godt igennem ‘deres’ KBU-tid – for det er altså en fælles indsats :-) Og som en lille sidegevinst håber jeg de bliver glade for slyngevuggen, hvor er de lige heldige at have en mormor der sådan kreerer!

    De venligste hilsner

    Ditte Marie

  3. Carina siger:

    Som tiden flyver! 31 uger allerede ❤️ Her nåede jeg kun præcis 4 ugers barsel fra kbu før jeg fødte 😉 håber du får lidt mere tid hjemme med Anton inden familieforøgelsen :) og glæder mig til at drikke barselste med dig eller har du lært at drikke kaffe :)?

    • dittemariej siger:

      Vi satser nok mere på det omvendte – sidst gik jeg jo knap 2 uger over tid så måske det bliver hele 10 (!) uger hjemme! Må lære at slappe af :-) Og stadig nej tak til kaffe, men endelig the i massevis og baby-diggedigge. Håber det går godt hjemme med lillebror.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s