Anton 2 år!

Tænk engang at vores basse nu er hele TO år! Det er ret vildt synes jeg.

Anton 2 år:

– Vejer lidt over 11 kg og er ca. 87 cm. Han er altså hverken vokset særlig meget eller taget særlig meget på siden han var 1 1/2 – men lægen er ikke bekymret og det er jeg heller ikke. Han har altid været spinkel og er det stadig.

– Har nu 14 tænder. Shit de to hjørnetænder trak tænder ud så at sige – og så kom der endda kun 2 selvom det lignede at vi kunne klare alle 4 i een omgang. Det skulle så ikke være sådan, så der går nok ikke længe inden vi skal have bøvl med de sidste to.

– Har skiftet ja-hatten ud med nej-hatten. Vi er for alvor endt der hvor han svarer på alt med “nej” eller “selv”, selvom det drejer sig om noget han gerne vil. Det kan være noget frustrerende til tider men for det meste er det bare lidt komisk.

– Spiser stadig for at leve og lever bestemt ikke for at spise. Hvis han er virkelig sulten kan han tømme en tallerken fuld af lasagne på 2 minutter, bunde et glas mælk, sige tak for mad og være væk igen maks 3 minutter efter at han har sat sig. Vi får vist aldrig de afslappende hyggestunder omkring middagsbordet :-) I hvert fald ikke før han er stor nok til at forstå at han skal blive siddende til vi siger til og der er vi altså ikke helt endnu, men snart. Til gengæld har vi tilføjet en del fødevarer til ja-listen og det er virkelig en succces!

– sover stadig ikke igennem regelmæssigt. Når alt er godt gør han faktisk men når han gror tænder, har mellemørebetændelse eller næsen fuld af snot gør han ikke. Sidstnævnte fylder klart mest i vinterhalvåret. Vi trøster os med at han er en sand mester i at falde i søvn på nul komma fem – selv – og uanset hvor vi er.

– Klarede 2-års undersøgelsen ufatteligt godt. Vores læge havde ellers forklaret den nye læge der var med at det svære ved 2-års undersøgelsen er at børnene er så generte og ikke vil undersøges. Men anton hentede selv stetoskopet, vendte ørene til og hoppede op på vægten. Da det hele var slut hapsede han et klistermærke og vinkede farvel til lægen med et “ses”. Meget stolt mor og megen ros fra lægen.

– Har lidt mistet interessen for busser da de ikke kan sige wiuwiuwiu eller baaaaaabu baaaabu så nu er det brandbiler, ambulancer og politi der hitter, BIG time. Dyr er også stadig the shit og vores årskort til zoo har allerede tjent sig selv ind. Gange mange.

– Kan pludselig tale! Han har ikke været meget for at sætte ord sammen til sætninger men nu kører det bare. En hel del er forståeligt, en hel del er også totalt uforståeligt. Er imponeret over hvor meget han forstår og man kan efterhånden indgå virkelig mange gode aftaler med ham – bl.a. om at det altså er nødvendigt at han sidder i sin klapvogn, bare lige lidt.

– Gik selv op af trapperne til 4. sal igår. Ikke at han gider men alt hvad der går under “Anton selv” er jo en fest så han insisterede faktisk på det. Jeg ser et helt nyt liv foran mig hvor jeg ikke slæber 2-årig + indkøbsposer op af trapperne og falder nær besvimet om når vi når 4. Ja, min kondi er ikke fantastisk…

– Har stadig et iltert temperament. Når han ikke får sin vilje sender han det sureste ansigt og tager det der står nærmest og kaster ned i jorden – typisk går det ud over hans eget legetøj! Nu er det jo ikke fordi vi render rundt og kaster tingene i gulvet så undrer mig da lidt over hvor han har den fra :-)

– Er selvfølgelig stadig den mest fantastiske lille dreng som nu ligner en rigtig stor dreng og ikke en lille baby. Hans forældre må vist til at vågne op og følge med!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s