Den første aften-nattevagt

06:00
Jeg kan høre Anton kalde inde fra sengen. Han sov ikke med det samme igår og har været vågen en del gange i nat pga. alle sirenerne og helikopteren der har fløjet over byen. Jeg går ind og putter ham godt under dynen og siger det stadig er nat og at han skal sove videre. Den holder en halv times tid inden han kommer ind til os og ligger lidt i sengen.

07:15
Vi kan ikke trække den længere og da ingen af os reelt har sovet siden kl 06 står vi op. Normalt ser vi Ramasjang i sofaen men det er dagen derpå efter skyderierne i København så vi ser news mens jeg læser bøger for Anton. Der går ikke længe før han beordrer mig i køkkenet for at hente havregrød.

10:00
Vi har ikke rigtig nogen planer så Anton fjoller rundt og leger mens vi bager kanelsnegle og får ryddet lidt op. Vi når også at facetime med både mormor og farmor + farfar og jeg får syet ører på Antons fastelavnskostume så det er klar til næste morgen hvor jeg ikke er hjemme.

11:15
Det er tid til Antons middagslur. Jeg er taget afsted når han vågner igen så vi hygger med en bog og synger inde i hans seng inden han bliver puttet. Jeg fortæller at jeg skal arbejde men henter ham imorgen i vuggestuen til fastelavn og han svarer med et stolt “mor, arbejde”. Det stikker lidt i hjertet.

12:45
Selvom jeg først skal møde 15:30 skal jeg ud af døren nu. Bussen er lidt forsinket så jeg må løbe da jeg når hovedbanegården for nå regionaltoget til Lolland Falster. Da først jeg sidder der kan jeg slappe lidt, jeg hækler på mit pendlerprojekt og tjekker diverse blogs. Mit blogindlæg om skyderiet på Østerbro dagen før er læst over 13.000 gange hvilket er helt vildt overvældende for en hobby-blogger som mig.

15:30
Jeg skal gå det meste af vejen fra Nykøbing St så jeg når hospitalet lige i tid til at jeg skal møde og skynder mig at klæde om. Der er forholdsvis stille i afdelingen men der ligger dog et par patienter der skal ses så jeg finder en telefon og går ind til den første. Patienten har det godt og kan komme hjem igen snart så jeg får skrevet alt hvad jeg skal skrive og går videre til de næste to. Der er ikke de store problemstillinger men jeg skal koncentrere mig for at huske alt det praktiske omkring at registrere allergier, afstemme medicin osv.

19:45
Vi har set de patienter der skal ses og skrevet en dødsattest så jeg får lige opfrisket hvordan det skal gøres. Der er ingen der venter så vi kan sætte os alle tre forvagter og spise aftensmad sammen. Det er skønt at den første aftennattevagt indtil videre går stille og roligt.

00:15
Vi når at se et par patienter mere men så er der også tømt ud og der er ingen meldte så vi går op for at sove lidt. Jeg kan ikke lige sove med det samme så jeg sidder lidt med min ipad og nedstirrer telefonen som er helt stille. Omkring kl 01:00 falder jeg dog i søvn.

02:45
Jeg har sovet knap to timer da jeg bliver vækket af telefonen. Jeg skal komme og erklære en person død og udfylde de rette papirer så jeg står op og går ned og venter på ambulancen. Lige nu er det nyttigt at vi også gjorde det tidligere på aftenen så jeg ikke skal vække den anden forvagt med spørgsmål. Det tager ikke lang tid og jeg er i seng igen lidt over tre.

03:50
Jeg vågner fordi den anden forvagt bliver kaldt til en patient og når kun at ligge 5 min. mere inden min tlf ringer. Jeg skal igen ned og erklære en død og skrive dødsattest. Jeg bliver lidt længere nede i afdelingen og ser hvordan det går med patienten der kom ind og jeg når også at snakke med en patient i skadestuen som skal sendes hjem igen. Kl 05.30 går jeg i seng igen for tredje gang.

07:30
Mit vækkeur ringer. Der har ikke været patienter siden jeg gik i seng så jeg stå op, smider sengetøjet til vask og går ned og får logget af computeren og rydder sporene efter mig inden vi går til morgenkonference. Vi har ikke så meget at fortælle om så det er hurtigt slut og jeg kan gå over og skifte. Jeg skriver til dem derhjemme om de mon er stået op.

09:10
Jeg tager bussen fra hospitalet og hjem til København. Jeg føler mig ikke vildt træt men er kuldskær så lidt træt er jeg nok. Jeg hækler lidt på tæppet men kan ikke rigtig koncentrere mig så jeg ender med at sove det sidste stykke. Jeg får en besked om at Anton er afleveret til fastelavn. Jeg ville gerne have set ham i hans flagermuse-dragt som jeg har syet til ham men forhåbentligt kan han lokkes i det når jeg henter ham senere idag. Jeg kan godt mærke at jeg skal vænne mig til at gå glip af nogle ting som jeg ikke har gjort før i tiden.

11:00
Det er 22 timer siden at jeg tog afsted på arbejde og jeg er nu hjemme igen. Lidt træt men også glad for at den første aften-nattevagt gik så roligt. Jeg dropper at sove for jeg har lidt ting jeg gerne vil nå inden jeg henter Anton og eftermiddagen skal tilbringes med ham for imorgen kl 06:00 kører jeg med bussen mod Nykøbing Falster igen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s