Om KBU når man er en familie – plan A, B og C

Nu er det præcis en måned og en uge siden jeg tilmeldte mig KBU og jeg kan afsløre at al den tid går udelukkende med en ting – at vente. Hvorfor tænker nogen måske? Det er simpelthen fordi sundhedsstyrelsen skal tælle op hvor mange der har tilmeldt sig og så ‘dimensionere’ som det så pænt hedder med regionerne. Altså fortælle regionerne hvor mange eller hvor få læger de kan få i KBU.

Men næste uge sker det! Uge 39 er simpelthen ugen hvor jeg modtager det nummer som afgør år 2015 for vores lille familie. Jeg ønsker mig rimelig meget et nummer mellem 1 og 20 (der er mellem 350 og 450 cirka). Det ødelægger fuldstændig min pointe med de her indlæg om hvor uretfærdig verden er mod os nybagte læger men hvis nu jeg får nummer 11 fx, lover jeg at finde en med nummer 300+ og få deres historie så dén vinkel ligesom stadig er på plads.

Men jeg får jo ikke nummer 11. Det sker så sjældent for mig sådan noget. Hvis jeg skal være helt ærlig så er jeg ret sikker på et nummer i sidste halvdel af bunken. Men hey – det får man da også et top-godt forløb med gør man ikke? Måske. Bare ikke når man er så skide kræsen som mig. Systemet er lavet så smart at man kan se hvad nummer forløbet gik til i sidste runde så man har en idé om hvad man kan forvente. Fandt så mit yndlings-forløb: intern medicin og ort.kir på Bispebjerg. Valgt af nummer 18 i sidste runde. Nå men intern medicin og kirurgi på Hillerød lyder da også virkelig godt! Valgt af nummer 1 i sidste runde. Sådan fortsatte det. Nå men jeg fik alligevel lagt en plan:

Nummer 1-20: I vil se mig danse regndans ned af Falkoner Alle mens jeg synger “ingen almen praksis til mig”! Og selvom det kunne være et kønt syn er chancen forsvindende lille. Men altså, det ville betyde både yndlingsforløb OG tæt på.

Nummer 20-200: Her ser det stadig nogenlunde fornuftigt ud, jeg vil absolut ikke få yndlingsforløb, især ikke hvis vi ligger tættere på 200 end 100 men jeg kan stadig blive forholdsvis tæt på – læs Herlev, Hillerød, Hvidovre osv. Almen praksis er dog nærmest selvskrevet her…

Nummer 200-300: Heldigvis har jeg søde, fantastiske svigerforældre i Kolding som allerede har tilbudt både logi og børnepasning for dette interval af numre af noget fishy. Altså det afhænger fuldstændig af hvad trenden er og hvad der er populært. Men typisk er det her at sjælland enten slipper op eller vi ude i slagelse, holbæk, næstved osv. Jeg tror næsten det ville værst at få nummer her fordi man ikke aner om det bliver det ene eller det andet.

Nummer 300+: Så begynder jeg at pakke kittelbøgerne og planlægge et år i det sydjyske. Jojo, nordjylland er da stadig en mulighed (og færøerne og bornholm) men som nævnt er der familie i både Kolding og Vejle så det vil altså blive der jeg drager mod. Men nej, ikke for at arbejde i Kolding, Vejle, Fredericia el.l. – for at arbejde i Esbjerg eller Åbenrå. I den her ende af numrene står der også psykiatri på mange af forløbene – GYS!!!

Så hey – kryds lige fingre hele næste uge indtil jeg offentliggører the magic number ik? Mandag er nok ikke nødvendigt, det skulle ligne dem dårligt at sende numrene ud før sidst på ugen….

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s