Om KBU når man er en familie – hvad er det egentlig?

Det er ikke nogen stor hemmelighed at jeg læser til læge. Men faktisk er jeg snart færdig. Ikke sådan rigtig snart, men snart i betragtning af, at jeg til januar hvor sidste eksamen ligger, har læst i 7 1/2 år! Det har dældulme trukket tænder ud til tider, måske fordi jeg har valgt at arbejde næsten fuld tid ved siden af, undervise og få et barn og nogle af tingene på samme tid. Men nok om det. Idag blev det hele nemlig lidt mere virkelig da første mail omkring KBU idag landede i min postkasse. Det er noget af det jeg får rigtig mange spørgsmål på når emnet kommer op og derfor har jeg besluttet at dele forløbet her på bloggen, fra en børnefamilies vinkel. Vi starter med en lille fakta-spørgerunde:

Hvad er KBU?
KBU står for klinisk basisuddannelse. Det er det der før hed turnus. Under KBU arbejder man som læge og får løn som læge men der er tale om et uddannelsesforløb og man har ikke ret til selvstændigt virke før KBU er afsluttet. KBU varer et år og består af to forløb der hver varer et halvt år. En KBU kan være sammensat af forløb i medicin, kirurgi, almen praksis og psykiatri men man kan ikke have det samme to gange.

SKAL man i KBU?
Nej man SKAL ikke. Hvis man fx vil arbejde i medicinalindustrien kan man fise direkte ud og gøre det men vil man på et eller andet tidspunkt arbejde som læge så skal man altså i KBU.

Når nu man har læst på KU så foregår KBU vel på sjælland?
Nej. Alle der tilmelder sig fra Århus, Ålborg, Odense og København ryger i samme pulje. Man kan altså ende overalt i Danmark. Ikke Grønland og Færøerne, men overalt i Danmark.

Man må kunne få dispensation når man har børn?
Nej. Ingen dispensation at hente. Fair nok at der ikke spyttes børn ud kun for at få en god KBU men for hulen det er skod.

Er det helt tilfældigt hvor man ender?
Både og. Man får et tilfældigt nummer – helt ligesom da man havde førstevælger og andenvælger i folkeren, her er der bare 300+vælgeren. Så man har lidt indflydelse selv, man kan jo vælge mellem det der er tilbage.

Og hvad er så lige problemet?
Tjah. Ikke så meget. Nårh ja, andet end at vi bor i KØBT lejlighed på Frederiksberg som teknisk set ikke må lejes ud, at vi ikke skal leje den ud hvis det bliver aktuelt for bassens far læser på DTU og skal blive. At bassen går i vuggestue her og ikke skal rykkes kun for et år. At jeg dælme ikke har lyst til at pendle til Thisted!!

Idag startede showet så. Første mail kom. Kære Ditte Marie Jakobsen. Hermed fremsendes din pinkode til brug når tilmelding til KBU åbner d. 11. august. Mvh Sundhedsstyrelsen. Noget i den dur. Årh det kom tæt på pludselig.

Jeg skriver meget mere om KBU og det at være børnefamilie efterhånden som forløbet skrider frem. Synes næsten at det giver det bedste indtryk af hvor irriterende langtrukkent og mærkeligt det forløb er!

Reklamer

3 thoughts on “Om KBU når man er en familie – hvad er det egentlig?

  1. Maja Højgaard siger:

    Uuuuh – Jeg tror jeg ender med at skyde det til næste rundte, da jeg mangler kandidat opgaven. Ser frem til at følge dine overvejelser. Det er lidt for spændende.

    • dittemariej siger:

      Ja det er jo en ren thriller :-) Eller for mig er det, for mange andre virker det nok lidt underligt! Men det lyder som et fornuftigt valg, jeg knokler med kandidatopgaven nu, den skal bare ud af verden inden 12. Overvejer du ikke at skyde et fag til foråret også så?

      • Maja Højgaard siger:

        Nej, men det er klart at hvis et af fagene begynder at blive svært at nå, må jeg jo som minimum udskyde eksamen i det og måske søge genholdsætning – og den fleksmulighed er rar at have. Men faktisk passer det meget godt med at skrive opgave over 6 uger i februar og marts og så plejer den politiske sæson godt at kunne fylde hele april og maj.

        Ideelt ville en eller anden form for job fra juni og til KBU-start være godt, men vi må se hvad livet byder. Jeg prøver ikke at pakke det for stramt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s