FML

Man skulle tro det var f*cking løgn. Eller JEG tror virkelig det er løgn. Alle andre med små børn havde set den komme. “Den første vinter er de altid syge, hele tiden” nynner de der småirriterende mødre der også altid siger “bare vent og se” – og er skideirriterende fordi de har ret. 

Har lige været inde og forulempe mit barn på det groveste TO gange. Først tage hans temperatur. I kan selv gætte hvor. Så stikke ham en panodil for hans feber og ulykkelighed. I kan selv gætte hvor. Imorgen går turen altså ikke i skole men derimod til lægen for at høre hvad det mon er denne gang. Jeg sætter mine penge på mellemørebetændelse. Eller MØB som vi så casual kalder det. Os mødre der kender ham MØB lidt for godt. Tænker egentlig at det er et ret godt bud når man ser listen vi HAR været igennem:

1 x Halsbetændelse – nej ikke virus, streptokokker. Den slags hvor ungen ikke spiser i 8 dage fordi det gør ondt at synke. 

1 x Lungebetændelse – samtidig med ovennævnte strep-ven. 

2 x MØB. Den ene dagen før vores efterårsferie (med fly) den anden sammen med begge ovennævnte. Begge i weekenden. Hej Vagtlæge! Du er da flink og rar er du ikke? Nå ikke. 

2 x Opkast/skidesyge. Den sidste er vi sluppet af med men vi trækker et spor af opkast efter os overalt vi er. Selvom at kommunens børne/ungelæge lovede smittefri efter 48 timer. Det kan vi så sige nej til efterhånden. 

Øjenbetændelse. Svært at tælle, men sådan hver 2.-3. dag over et par uger. 

1 x udslæt. Muligvis 3-dages feber, muligvis penicillin-udslæt. 

Forkølelse. Nå nej, den er vist en del af den habituelle tilstand. 

Ja hvis jeg ikke var i klinik pt hvor det egentlig hedder 100 % fremmøde og ikke skulle til eksamen lige om snart – og kæresten ikke også skulle til eksamen lige om snart. Så ville det sikkert være okay. Lige nu er det bare pisse-hamrende stressende for at være ærlig. 

 

 

 

Reklamer

2 thoughts on “FML

  1. nysoemom siger:

    Åhh, Ditte… Kender det alt for godt, og har det præcis ligesom dig – alle andre vidste det og jeg tænkte i min lille naive boble “de får det også til at lyde meget værre end det er” – altså de mødre som der så fint har sagt “bare vent og se”… Men nu ser man mig – og gemalen – ligge på ryggen og hejse det hvide flag alt imens jeg bare siger “i havde ret”… :( God bedring til jer…

    • dittemariej siger:

      Ja ik?? Til gengæld står vi nu – efter en hel uge hvor han har været rask og tænker – det der sygdom var da ikke så slemt var det?? Seriøst!! Hvem piller ved min hjerne, det var jo forfærdeligt!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s