MOLO Lagersalg 2013

Idag gjorde jeg noget der enten kunne sende mig i kassen med de seje mødre eller i kassen med komplet åndssvage. Jeg hentede nemlig Anton tidligt og tog ham med de offentlige – til mololagersalg – i regnvejr – rimelig langt væk. Det kunne ende i komplet katastrofe med skrigende barn og langt hjem. Heldigvis (hvilket jeg stadig glemmer hele tiden) så trives mit barn jo faktisk bedre når vi er på tur og der sker noget end når vi er derhjemme så han tog det bare så flot og var i sit es under hele turen. Forstår stadig ikke de mødre der står med et dybt ulykkeligt barn på armen og bare roder videre i tøjbunkerne. GÅ. SÅ. HJEM. og trøst dit ulykkelige barn.

Den knap så tjekkede mor havde ellers prøvet at pakke alt, men selvfølgelig glemt sutter. Heldigt at man så kan gribe en enkelt reservesut i vuggeren. Knap så heldigt når ungen pludselig har spyttet den ud og man kravler rundt på et hårdt betongulv mellem børnetøj og prøver at finde den ENESTE sur man har med for at undgå krise på vej hjem. Til gengæld må det siges at være et mirakel at sutten faktisk blev fundet.

Sted: Kulturkajen Docken, Færgehavnsvej 35, Østebro. Masser af parkering, p-vagter og barnevognsparkering udendørs. Bus 26 næsten til døren.

Udvalg: Øv, hvor var jeg bare skuffet. Jeg må snart indse at det er noget helt andet at tage på lagersalg efter tøj i de større størrelser end det var i størrelse nyfødt. Dengang fik jeg altid en masse gode ting. Nu sker det sjældent. Idag gik jeg efter størrelse 80 men på det bord lå der 7 forskellige ting, hvoraf der var 2 sommerdragter og 1 par shorts og der er vi slet ikke endnu. Ville også gerne have haft en fleecetrøje eller fleeceheldragt i str 80 men der var faktisk ingen af delene i en drengefarve. SLET ikke. Måske det var en dum disposition at komme en time efter åbningstid. Måske de fylder op de næste par dage? Selvfølgelig kunne jeg ikke grave amok med Anton på armen men har hørt flere der var skuffede. Udvalget til piger så bedre ud.

Priser: Det bliver dyrere og dyrere men er selvfølgelig stadig billigere end i butikkerne. Jeg havde egentlig hapset en prisliste men Anton spiste den. Men flyverdragt 500, softshelljakke 200, softshelldragt 300, heldragt 150, bluse 125, basis 50 / 3 for 100, fleecejakke 175. Resten kan jeg ikke huske :-/

Udbytte: Jeg havde faktisk kun en softshelljakke og en heldragt i hånden da jeg gik mod kassen men faldt over en kasse med basisting og fik derfor også 4 fine bluser. Jakken kostede 200, heldragten 150 og de fire bluser fik jeg for 125 i alt. Men må indrømme jeg er skuffet.

foto-23

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s