Norlie Lagersalg 2013

Udbytte fra Norlie Lagersalg

Udbytte fra Norlie Lagersalg

Så blev det tid til årets første baby-lagersalg! Jeg turnerede nærmest dem alle sammen i efteråret men Norlie er et af dem som jeg ikke har været til før så derfor tog jeg afsted da de åbnede idag og hermed følger en anmeldelse:

Sted: Dampfærgevej 2,København Ø. Nemt at komme til og der var god plads indenfor. Synes det var ret god service fra Norlies side at tillade barnevogne indenfor – men forstår nu ikke hvorfor alle har et behov for at mase rundt med deres kæmpe Odder-barnevogn derinde. Stil den udenfor og bær barnet! Eller efterlad det derhjemme – tror alligevel ikke ungerne synes det er sjovt.

Udvalg: De havde nærmest ALT hvad jeg har set på deres hjemmeside hvilket jeg synes var ret imponerende. Kiggede selvfølgelig primært i baby-dreng størrelser men mødte min søster derude som kiggede i både pige og dreng str 2-3 år og der var udvalget vist også ganske fint. Alt var pænt sorteret i størrelser og lå i plastikindpakninger og der blev ryddet op og fyldt op løbende. Plus-point for det!

Priser: Hmm. Priserne svarede meget godt til deres udsalgs-priser på webshoppen som netop har været der. Jeg synes ikke det var über-billigt men priserne var da rimelige. De var sådan her for baby:

Strømper 20 kr
Strømpebukser, hagesmække, bomuldshuer, halstørklæder 50 kr, 5 for 200 kr
Bodyer, T-shirts uden print, strikhuer, leggins 80 kr, 3 for 200 kr
Heldragter, T-shirts m. print, jerseykjoler, jerseytoppe 100 kr, 3 for 250 kr
Strikveste, strikbukser, skjorter, bukser, kjoler 130 kr, 3 for 350 kr
Strik (dragter, cardigans osv) og outerwear 180 kr, 3 for 450 kr

Udbytte: Jeg manglede en lille bitte striktrøje da en jeg bestilte på nettet i str. 56 kom og nok mere var str. 62/68 så derfor tog jeg en enkelt lille babycardigan og så en sød strikhue og et par strikvanter. I alt 300 kr. Kunne da sagtens have købt mere og stod også med både strikveste og striktrøjer i hånden men så blev jeg alligevel nærig – og der var jo ikke noget bestemt jeg manglede. Så jeg nøjedes med det.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s